Leverer elite mc'en omsider god koncert?
Da Tony Starks aka. Ironman aka. Pretty Toney aka. Ghostface aka. Ghostface Killah besøgte Den Grå Hal i oktober 2004 hed det sig at "Elite MC leverer gennemsnitskoncert". Nu havde Ghostface chancen for at tage revanche og levere en god koncert til Aarhus Took It.
Efter opvarmningen med Gadens Historie - det meget flotte teater-hiphop med Turkman Souljah, Nappion og Per V kom Cali Agents på. For dem der ikke ved det, så består Cali Agents af Rasco og Planet Asia. De fyrede den godt op, og crowden var så småt ved at være varm.
Det hele startede med at Ghostfaces crew Theodore Unit kom ind på scenen og laver et par af numrene fra gruppens album "718". Omsider kom Tony Starks så ind på scenen til tonerne af nummeret "The Champ" fra hans nye album "Fishscale". Men hvor var hans bling bling? - Ghostface kan ikke bare optræde uden fem guldkæder og badekåbe? - Nå, men der kom en række numre fra det nye album før hans slog over i det gamle i form af "Ice Cream" fra den fremragende plade "Only Built 4 Cuban Linx", som han hjalp Raekwon lidt med. Ghost slog igen over i nyt i form af den Pete Rock-producerede banger "Be Easy" - og crowden var på med det samme...
Derefter kom "Biscuits" og det geniale "Be This Way" på - par numre fra "The Pretty Toney"-album. Ydermere var der masser af gunshots efter numrene, som man vel skal have, når man er hiphopper? - Blaw blaw!
De snart obligatoriske hyldester gik i gang umiddelbart efter. Først skulle vi - fedt nok i øvrigt - hylde Marvin Gaye, og da det blev gjort kvitterede Ghostface med at spille "Holla", som han samtidig på sjoveste vis fyrede at par dansetrin af til. Selvfølgelig kan et Wu-medlem ikke bare lade være med at hylde Ol Dirty Bastard, når han nu er i gang med hyldestrunden, så det blev også gjort, og "Shimmy Shimmy Ya" blæste ud af Trains højttalere.
Sidst, men absolut ikke mindst, kom der til Wu-lyd på, da "Wu-Tang Clan Ain't Nuthing ta F' With" og "C.R.E.A.M." kom på. Det blev brat afbrudt med starten på det for sindssyge nummer "Run" fra "The Pretty Toney Album", og her vil jeg nok mene at vi fandt klimaks i aftenens koncert. Han spillede derefter "Rainy Dayz" samt "We Made It" fra det sublime album "Supreme Clientele".
Det lyder alt sammen meget godt, og når "Rainy Dayz" kommer på, så kan man da heller ikke tro andet end, at det må være fremragende at være i selskab med Ghostface på Train, men nej. Der var ingen saft eller kraft over hans optræden, og det virkede mest af alt som en polterabend oppe på scenen, med mænd rendende rundt da råber og skaber sig, men det skulle blive værre...
Selvfølgelig skulle der også damer op på scenen og danse for Danmarks ære, eller hvad det nu skulle forestille at gøre godt for. Der bliver danset lidt og et par rodede numre blev afsluttet med "Cherchez LaGhost", hvor bassen var exceptionelt ringe. "Back Like That" kom på og der blev proklameret "we blew out the speakers man" da lyden her var til at brække sig over - både instrumental- men også mikrofon-mæssigt. J-Ro kom op på scenen og folk var glade oppe foran - men der skete intet fra J-Ros side. Han stod bare og var ligegyldig på scenen; men der kom en masse hænder op i luften, der blev sagt peace, og snip snap snude så var Ghostface ude. Der kom dog et par af hans venner og lige fik slået fast at de havde ting til salg.
Det var alt i alt en meget skuffende koncert fra en så stor kunstner som Ghostface Killah. Udvalget af klassiske numre han kunne spille er så stor, at han kunne spille en koncert på to timer, men han leverede en ringe koncert med for meget snak, ligegyldige ting og for lidt hiphop, som man bestemt ikke kan være tilfreds med. Han gik og mumlede i stedet for at rappe med hans karakteristiske og sprøde stemme, og det var bare ikke en Tony Starks, som man havde forventet at se ham.
Hvis jeg havde betalt bare 175 kr. for at se ham, så havde jeg følt mig voldsomt tørret et vist sted.