J-Zone Took It!
Det er jo en smagssag hvilke navne, der lige går for at være hovednavne, men efter en for mig noget skuffende Ghostface koncert havde jeg personligt store forhåbninger til J-Zone.
Ud fra hans plader at dømme, er han en rimelig uhøjtidelig grineren fyr, så det skulle blive spændende at se, hvad han kunne finde på en scene.
Jeg blev ikke skuffet
Efter at Jøden og Jay-B havde varmet os op til den selverklærede superpimp, entrede en festklar J-Zone scenen flankeret af tre smukke Took It piger.
Han var iført lang pelsfrakke af tvivlsom kvalitet, stor kæde med et dollartegn i, to par lange hvide sokker, fesne hvide New Balance sneakers og et rødt pandebånd, der klemte en 200 krone seddel fast i panden på ham. Stilen var lagt.
Efter at DJ Equal havde sat beatet i gang stormede J-Zone rundt på scenen, og rappede sine tekster energisk og tydeligt. Det sidste var en stor befrielse at opleve, for de sjove tekster er trods alt en kæmpe del af J-Zones udtryk.
Til et arrangement som AArhus Took It må man forvente, at nogen i salen nok ikke kender alt hans materiale udenad, men de fik så en smukt leveret smagsprøve.
J-Zone spildte heller ikke tiden med ligegyldigt snak eller obskure numre man ikke kendte, allerede sang nummer to, var én af mine personlige favoritter: "No Consequences".
Han afbrød dog nummeret efter linierne: "Roll through the ghetto pumping 'Ice Ice Baby' / Think I give a fuck? It's better than the shit I heard lately" og gik i gang med at spille "Ice Ice Baby". Eller det vil sige, i virkeligheden var det en J-Zone udgave af Black Sheep nummeret "Strobelight Honey", i hans version kaldet "Strobelight Lady", og igen blev vi advaret imod farerne ved at være en player i diskotekernes lys, der let gør grimme piger til lækre piger. I J-Zones version dog med lidt saftigere sprog, end den gamle klassiker.
Derefter gik det videre med numre som "Q&A" og "A Friendly Game of Basketball". J-Zone nærer tydeligvis ikke de varmeste følelser for rappere, der tror de kan spille professionelt basketball.
Eller NBA stjerner, der tror de kan rappe. Så bare for at understrege sin egen overlegenhed, udførte han hele nummeret, mens han driblede rundt på scenen med en mini basketbold.
På et tidspunkt blev vi spurgt om vi kendte LL Cool J. Det var der en del der gjorde, men egentlig overraskende og lidt skræmmende få. J-Zone udviste også lidt uvidenhed omkring forskellene mellem USA og Danmark / Europa, da han efter de spredte "yeah" råb, tørt konstaterede at det nok mest er tøserne, der kender LL. Det er trods alt begrænset hvor stor en status Cool J har som popstjerne hos pigerne herhjemme. Spørgsmålet ledte dog op til at J-Zone havde lavet en ny version af LL nummeret "Around The Way Girl". Det vil sige, for Zone handlede teksten ikke om de gode piger, men de temmelig uheldige kvindelige bekendtskaber han har gjort sig, og åbenbart ikke helt kan sige nej til.
Der blev også plads til et par numre fra "Celph Titled" og J-Zone projektet Boss Hog Barbarians. Ekstranummeret var et andet af mine favoritter, nemlig det i disse Rudy Frederiksen tider lidt farlige "Catch 22", som blev fremført efter at de to entusiastiske konferencierer havde fået crowden til at råbe "YEAH!" til spørgsmålet: "do you want some more J-Zone?".
Faktisk blev publikum bedt om at råbe en del ting under koncerten, især ordet "BITCH" blev brugt flittigt. Som eksempel i hyldesten til dårlige biler: "rolling in my Fiat // looking for a biiiyatch".
Efterfølgende måtte jeg konstatere, at jeg aldrig har grint så meget til en hip hop koncert. Det var et klassisk hip hop setup med DJ, beats og en rapper, som ofte kan blive en anelse kedeligt. Men når det man ser på scenen, er en rapper i pels, der danser running man utroligt dårligt, så kan man ikke andet end at være underholdt.