Omsider fik jeg lov til at se Kweli live! Oplevelsen var dog ikke helt som jeg havde håbet - der var for meget nyt, for meget Grae og for lidt Kweli.
Klokken ramte 20.00 præcist, og DJ Chaps fyrede op for en ganske kort intro, hvorefter koncertens mandlige midtpunkt - nemlig Talib Kweli Greene - kom gående ud på scenen i overlegen still, mens "Move Somethin'" bragede ud af Cosmopols højttalere. Efter hans første vers cuttede DJ Chaps så nummeret over til Nas' "Made You Look", hvorefter Talib færdiggjorde nummeret over den instrumental - ganske svedigt! Herefter blev min glæde endnu større, da Kweli fyrede op for det geniale "Old School" fra DangerDoom-pladen.
Derefter blev "The Message"-beatet smidt på, og efter lidt chit-chat og rap, var setlisten nået til det suverænt fede Neptunes-producerede nummer "Broken Glass" - og crowden var rimelig tændt. Lidt materiale fra Black Star-pladen i form af "Definition" blev spillet, og Kweli afsluttede for en stund sin hit-parade ved "Too Late" fra "Reflection Eternal"-skiven (Hi-Tek og Kweli hvis nogen skulle være i tvivl).
Nu havde Mr. Greene fået nok af at være eneste rapper på scenen, og derfor hev han Blacksmith-labelmaten Jean Grae frem og hun stormede ind på scenen til nummeret "Say Something" fra den kommende Kweli-plade "Eardrum" - Kweli sluttede her af med en glimrende acappella, der viser hvor fremragende en mc han er. Der manglede dog lidt pondus i hans stemme, men det var til gengæld rart omsider at høre den, da den horribelt dårlige lyd havde gjort det svært at høre, hvad der rent faktisk blev sagt.
Talib Kweli valgte for en stund at gå helt tilbage ved at rappe lidt over "Sweet Dreams" med Eurythmics. Herefter lod han så Jean Grae spille et af sine nye numre og det var bangin! Kweli overtog mic'en igen og spillede "Never Been In Love" for omsider derefter at opføre "Listen!!!" fra "Eardrum", og det er sgu en rigtig crowd-pleaser - hvilket også kunne ses i Cosmopol... "The Blast" fra "Reflection Eternal" blev lige fremført inden crowden blev endnu vildere, eftersom "Get 'Em High"-beatet - fra Kanye Wests "The College Dropout" - kom på og Kweli lige lavede en lille freestyle inden han på fornemmeste vis fremførte sit vers fra nummeret. OG NU kom det jeg på forhånd havde udset som koncertens selvfølgelige klimaks - "Get By" fra "Quality", og her kunne jeg mærke, at mange havde det på samme måde - Cosmopol kogte for en kort stund... Herefter forlod de to mc's og Chaps scenen, men sidstnævnte kom hurtigt på scenen igen og satte "Africa Dream" på. Talib Kweli og Jean Grae sluttede koncerten af i fællesskab, ved at spille "Black Pain Girl", hvor der lige pludselig kom nogle tilfældige dansepiger ind på scenen - de to mc's lignede i hvert fald ikke nogen, der var forberedt på dansepiger...
Når man kigger på setlisten, så er det hele jo meget imponerende, men Jean Grae spillede en del numre, som jeg enten ikke lige fik fat på hvad var, samt at noget af det var noget af det nyere. I øvrigt kan det godt være at hendes navn stod med lige så stor skrift på plakaten som Talib Kwelis, men det stod meget klart at folk var kommet for Kweli - crowden var ofte ret stille under Frk. Graes solonumre, dog lige med undtagelse af et eller to numre... På trods af at Jean Grae virkede meget dygtig live!
Problemet med Talib Kweli var at det han leverede var en upersonlig omgang, og han virkede oftest ikke som om, han havde et forhold til det han leverede - selvom man ved at det ikke er tilfældet. Ydermere gjorde Cosmopols lydtekniker det også vanskeligere for Kweli, da denne person åbenbart havde glemt at han var lydmand og ikke bare en festivalgæst, der rullede sig i urin og fækalier, mens han drak øl. Det virkede slet ikke som om, at der var tjek på tingene mht. lyd!
Koncerten var alt i alt hæderlig, men jeg følte mig skuffet og lidt snydt - jeg så for lidt til Kweli! Koncerten var af den sædvanlige Roskilde-længde, hvilket vil sige godt en time - og det var alt for lidt. Jeg savnede i hvert fald at høre "Good To You", "Lonely People" og andre Kweli-joints.