Ved en Dead Prez "HipHop"-intro kl. 19.05 bød Harry Love, det tidligere Scratch Perverts-medlem, en spændt omgang Clipse-fans velkommen til det første Clipse-show på dansk jord - og hvilket et!
Efter den korte velkomstprædiken stormede de to brødre Malice og Pusha-T ind på scenen ved lyden af det helt hjernedødt fede nummer "Momma I'm Sorry". Dette nummer synes jeg er det næstfedeste fra deres nyeste skive "Hell Hath No Fury" - kun overgået af "We Got It For Cheap", som tilfældigvis var næste nummer på setlisten - og så var smilet for denne koncerts hiphop.dk-anmelder ikke set større hidtil på dette Roskilde Festival! Publikum gav den godt op og det hele var en fremragende start på en koncert.
"What Happened To That Boy" smækkede Harry Love på bagefter - der egentlig ikke er "deres" nummer, hvorimod et Birdman-nummer fra 2002. Og lidt mere af det ukendte spillede de også (det kendte: "Lord Willin" og "Hell Hath No Fury") i form af "Pussy"... De understregede her, at dette nummer kun var for real Clipse-fans, dér... Og det er man vel så...
Herefter tilbage til nutiden og "Hell Hath No Fury" ved "Keys Open Doors" og en generel ting, som jeg dog specielt lagde mærke til her, var at vokalerne gik meget klarere igennem end til eksempelvis Talib Kweli-koncerten. Det tror jeg umiddelbart skyldes, at bassen i Cosmopol var bedre indstillet til Clipse-koncerten - selvom den dog også var lidt voldsom fra hvor jeg stod.
Nu hvor de to Virginia-knægte var ved det nye materiale, så synes de også lige, at de burde nævne at de lavede det bedste album i 2006... (Ahr... Blandt andet er "Game Theory" og "Fishscale" bedre i min verden, men fred være med det...).
For første gang under aftenens seance blev lidt materiale spillet fra deres debutalbum "Lord Willin" - nemlig "Cot Damn", hvor de i aftenens anledning havde medbragt Ab-Liva fra Re-Up Gang. Lidt overraskende - men ganske cool, da Ab-Liva er en ganske dygtig rapper. Efter en kort "Lord Willin"-bemærkning vendte vi tilbage til nyeste skive ved "Ride Around Shining", hvor Ab-Liva er featuring - så han fik lige lidt mere mikrofontid. Clipse var ganske tilfredse med deres besøg på dyreskuepladsen i Roskilde - de forsikrede i hvert fald publikum om at dette var det bedste show på deres tour... Rimelig kliché at sige, men hvis det rent faktisk passer, så kan I - publikum - lige klappe hinanden på skulderen. Ligegyldigt hvad, så blev der fyret godt op for hænder i vejret og begejstrede råb mod Clipse!
"Ain't Cha", "Chinese New Year" og "Wamp Wamp" blev fremført før vi omsider fik "Grindin'" smidt på og daaamn hvor det fedt at få hørt det nummer live! Publikum gav skræmmende meget larm fra sig, og Malice og Pusha-T blev ved med at forsikre os om at vi altså bare var en vild crowd - så der var måske noget om snakken!? Der blev talt lidt mere og "Mr. Me Too" afsluttede festen - en fest hvor scenen i Cosmopol-teltet, ligesom til Kweli, blev invaderet af nogle tilfældige dansepiger.
Beatet til "Nightmare" blev sat på som outro, og de to brødre og Harry Love forlod scenen, men kom selvfølgelig tilbage på scenen for at spille deres superhit "When The Last Time"... eller nå nej, det gjorde de faktisk ikke - meget overraskende og meget skuffende for undertegnede. Muligvis skyldtes dette at de startede fem minutter for sent. Men det ændrer ikke på, at det var møg irriterende, at de ikke lige blev fem minutter ekstra og spillede deres vel nok største hit!
Jeg synes bestemt at Clipse gerne må lave en koncert mere i Danmark, efter den de lavede på Roskilde Festivalen, for det var underholdning for alle pengene. Der var en del snak til tider og lidt problemer med lyden - men det største minus var dog alligevel, at de ikke fik spillet "When The Last Time" - argh!
Det piller dog ikke ved at de får en stor 4'er...