Stilen R Profilen - "Metroprofitropolis"
Mange old school rappere har efter års fravær forsøgt at vende tilbage til scenen. Et forsøg, der desværre, uanset tidligere popularitet, ofte ender som en fiasko og et bevis på, at man skal være aktiv og vågen hele tiden for at kunne følge med. Herhjemme kan nævnes Østkyst Hustlers, der i 2003 vendte tilbage uden Peyk. Uden den store spilletid i radioen og med et minimalt pladesalg forduftede de hurtigt igen helt ubemærket.
Af den grund må jeg indrømme, at jeg satte Stilen R Profilens nyeste udspil, EP'en med det mundrette navn "Metroprofitropolis", i afspilleren uden de store forventninger. Hvad kan de reelt byde på af nye ting, var min første tanke. Om det delvist også bunder ud i, at der står 1990 på min dåbsattest ved jeg ikke, men mit største spørgsmål til mig selv var, hvad de reelt har at tilbyde af nye ting til lytterne. Men alting fortjener en chance, så der blev trykket på "play" og jeg lænede mig tilbage.
På første skæring, "Bomben", tænker trioen tilbage til dengang, de faldt for hiphop - og ikke mindst hvordan det var dengang. Fortællerevnerne fejler intet hos de tre rappere. Billederne af graffiti-togter langs skinnenettet og skriblerierne i en kedelig folkeskole i forstaden popper automatisk frem i hovedet på mig, når de rapper om det. Derudover er det befriende at høre, at der trods alt er nogle, der kan beskrive, hvordan det var tilbage i dagene - vel at mærke uden at blive for prædikende. En evne, en del rappere har vist, at de ikke besidder, og samtidig noget, jeg som ung hiphopper finder både kedeligt og provokerende. Respekten er til stede, og det er et klart plus! Musikken klarer Sonny EP uden de store problemer. Trods en lidt kedelig produktion formår han alligevel at tilføje et ekstra lag til sangen med det tydelige old school præg, der er over beatet.
Næste nummer hedder "Vandringsmanden" og er en fortælling om livet som rapper og om de problemer, det medfører. Over et fantastisk og stemningsfyldt beat af DJ Cars10 kommer den gamle kending om, at selvom det er et hårdt og fattigt liv at være rapper, er det der, de hører til. Som altid, når Stilen R Profilen sidder med pennen, er det en velskrevet tekst, der mister lidt af sin klasse på grund af, at emnet ikke just er et ubrugt et af slagsen indenfor rap.
Efter en underlig skit om Alien Hand Syndrome, pumper det tredje nummer, "Planen", ud af højttalerne. Denne gang også et emne, der er halv-kliché men alligevel til at overleve. Disse tre vers er i mine øjne de bedste på pladen, både hvad rim, indhold og flow angår. Der bliver spyttet over en endnu engang god produktion fra DJ Cars10, og tilsammen giver det pladens bedste nummer, til trods for det noget udslidte nummer.
Så er vi nået til pladens festnummer. Teksten på "Festen" bærer meget præg af blær og punchlines og er derfor ikke en, man ikke skal tænke for meget over det. Ofte er det intet kompliment, men denne gang fungerer det nu meget fint. Linjerne er af og til meget sjove, og jeg faldt specielt for fortællingen om en fest, der lyder rimelig old school med alt hvad der hører til af break dance og andet lir. Stemningen, der bliver beskrevet, og historien, der bliver fortalt, gør dette til et absolut lytteværdigt nummer.
Nu er festen slut og trioen er på vej hjem i natten. I løbet af turen igennem byen møder man forskellige personer og sociale tilfælde, og man aner en vis samfundskritik i teksten. I endnu en historiefortælling møder vi samfundets skæve eksistenser: Den hjemløse, knivbærende udskud og ludere på jagt efter penge til deres alfons. Endnu engang en velskrevet og dejligt tankevækkende tekst.
I pressemeddelelsen står der, at gruppen er et produkt af hiphoppens guldalder, og at det stadig kan høres. Den påstand er desværre helt korrekt, og det er netop pladens største svaghed: Det lyder simpelthen forældet. Uanset hvor velskrevne tekster, der er, eller hvor fede beats, man end finder, har det svært ved at redde flows som dem, der bliver disket op med her. De fleste gange flower de fint nok, men der er altid et vers eller to, hvor det mest af alt lyder som om, at de har inviteret en ikke særlig hiphop-interesseret gut til at snakke lidt over beatet. Deres flows er simpelthen bare for gammeldags. Af og til ville det desværre lyde meget bedre, hvis de bare spillede beatet et minuts tid og sløjfede et par vers. Det er synd, for kvaliteten af pladen er ellers rigtig god. Havde de brugt lidt mere tid på at øve flows, havde det været en af de bedre skiver på den danske rapscene. Det lyder det desværre ikke til, så jeg kan "kun" give dem 2 hoveder ud af fem: en for produktionerne og en for teksterne.