Midtuge-besøg fra Queens, NY
Det er en - set med hiphopmæssige øjne – fantastisk uge, der nu går på hæld. København har haft fint besøg af ikke mindre end fire anerkendte kunstnere/grupper indenfor kulturen, nemlig Alchemist, Digable Planets, The Beatnuts og Mobb Deep. De to sidstnævnte direkte fra en af hiphoppens største leverandører af kvalitet gennem årene, Queens N.Y.C.
Tirsdag aften var The Beatnuts på plakaten på Rust. Alt var meldt udsolgt, så det var med en vis forventning til stemningen, at undertegnede tog derud. Nu er Rust jo ikke byens største spillested, så man kunne frygte, at koncerten ville ligne tidligere på papiret gode events, som desværre har skuffet på grund af spillestedets kapacitet og lyd. Jeg tænker især på Masta Ace, Non Phixion og Ed O.G i sommers på Loppen, som blev fuldstændig spoleret af, at Loppen er et forfærdeligt sted at holde en koncert. Ikke mindst en ganske varm sommeraften, hvor temperaturen når kogepunktet. Nok om det.
The Nuts har efterhånden eksisteret som aktiv rapgruppe i 13 år. De kom med deres første album – EP´en "Intoxicated Demons" i 1992 og har siden udgivet 7 på hver sin måde eminente albums. Deres brug af især salsainspirerede samples på deres numre, og deres meget særegne stil har henrykket mange gennem årene, og The Nuts er i bund og grund nok et af de mere anerkendte ensembler i hiphopindustrien.
I Danmark har vi ikke været forvænt med, at koncerterne lever op til forventningerne af forskellige årsager. Adskillige er blevet aflyst. En del grupper er mødt op mere eller mindre amputerede, og en stor del har været så skæve og stive (nok primært fordi København af én eller anden årsag altid er placeret lige efter Amsterdam på touren), at de ikke har leveret varen ordentligt. Så det var med bange anelser, at 6 knøse gik turen ud mod Rust – der var en lille frygt for, at én af ovenstående ville gøre sig gældende.
Vores anelser blev heldigvis gjort alvorligt til skamme. For det første gik Beatnuts på stort set til tiden. For det andet var både JuJu og Psycho Les mødt op, og de så ud til at være i topform. De havde derudover en homeboy med som backup og en anden fyr, der ind i mellem lige kiggede ud mellem bagtæppet.
De lagde ud med "Originators", og det nummer lagde stilen for aftenen meget godt. Nok ikke deres bedste, men et typisk Nuts-nummer. Crowden var på fra start med hænderne i vejret og nodding heads.
Psycho Les havde placeret sig bag DJ-pulten, hvorfra han med sikker hånd styrede aftenens begivenheder. Jeg synes, det gav en herlig old-school, garage-agtig stemning, at han stod der og fyrede sine vers af, mens han med faderen selv stod for dropouts etc. Ulempen ved dette er, at der helt klart manglede noget af den energi, han har, oppe foran på scenen, men det var mindre væsentligt.
Første højdepunkt kom da de spillede "U believe in God" fra "Stone Crazy"-albummet. Det var tydeligt at folk recognizede, og crowden gav den lidt ekstra gas. I det hele taget havde The Nuts forstået at lægge de mest kendte numre ind på gode tidspunkter, således at stemningen faktisk sted stødt. Crowden var rigtig tændte, og det virkede for en gangs skyld som om, flertallet faktisk kendte det band, der spillede. Hvis man selvfølgelig lige ser bort fra en gruppe personer, der stod lige ved siden af mig, som vist lige så godt kunne have været til Thomas Helmig på Grøn Koncert. Der blev i hvert fald boogie-woogiet, og de var pænt tilfredse med sig selv, da det gik op for dem efter 3.vers i "Its the Nuts", at Beatnuts-drengene gerne ville have crowden til at råbe disse ord. Velkommen til hiphop-koncert fristes man til at sige.
Næste højdepunkt var "Off the books", som også var et genkendeligt nummer for publikum. Desværre sluttede dette nummer med den efterhånden noget brugte RIP-ting til Big Pun og andre afdøde hiphop-personligheder. Det er ved at være for brugt, at vi altid skal stå og kaste L´er op og høre "Im not a player". Al respekt for deres arbejde, men vi må videre.
De fleste af de numre de spillede stammede fra albums fra 97 og frem, og man stod lidt og håbede, at de snart ville spille noget fra de to første albums, da de gik i gang med en lille classic-intermezzo. Numrene "Props over here", "Riks joint", "Get funky" og ikke mindst "Reign of the Tec" blev leveret til undertegnedes store glæde.
Aftenens højdepunkt var uden tvivl, da de fyrede op for "No escapin' this". Folk gik fuldstændig amok. Det nummer kan man jo ikke undgå at knække nakken til.
Koncerten var ved at synge på sidste vers, og det havde været en virkelig god oplevelse, men en groupie-hest skulle lige ødelægge et helt nummer med hendes tilstedeværelse på scenen. Det var helt utroligt at se, at hun ikke fattede, at hun var komplet til grin og bare blev ved og ved med at stå og vride sig i det ene epileptiske MTV-anfald efter det andet. Jeg kan sgu ikke engang huske, hvilket nummer, hun fik spoleret, så meget tog hun min og mange andres koncentration fra selve koncerten. Overraskende var det, at hun faktisk kunne noget af teksten, men det der... det var sgu ikke i orden. For at få publikum på ret køl igen, måtte de spille "Se Acabo". Måske var det også en lille kommentar til "hesten", idet den amerikanske oversættelse er "Its over"!?!
The Nuts spillede lige lidt over en time, og det var faktisk rigtig passende. De spillede de numre, man kan forvente de ville spille, og de gav den gas. Lyden var virkelig god og crowden var tændt. En superfed koncertoplevelse på Rust sluttede med at Psycho Les gav respekt til de B-boys, der måtte være til stede ved at spille "Its just begun", lige gav en acapella-freestyle og pointerede, at han kunne blive ved med at snakke lort, hvis ikke han gik nu. Og det gjorde han så.