I audiens med Big Daddy Kane
Til årets Took It i Århus, var der en ægte legende på scenen - Big Daddy Kane fra Juice Crew.
Big Daddy slog igennem i slutningen af 80'erne, og det var derfor med en vis ære at DJ Power fik lov til at nærme sig The Man, The Icon og stille en række spørgsmål.
Interviewet er lavet i samarbejde med det svenske svar på Funkmaster Flex, Mats Mileskär, som laver radio på den svenske version af P3. Det er kimblim der har leget stenograf og skrevet interviewet udfra diktafonen.
Velkommen til The Prince of Darkness, Big Daddy Kane!
Glad for at være her...
Er det muligt at forklare hvordan du har udviklet dine skills på mikrofonen via battles, og i det hele taget hvordan dine skills er opstået?
Da jeg startede med at rappe, var det et spørgsmål om at få inspiration fra dem der var før mig, folk som Grandmaster Cas, Kool Moe Dee - jeg så op til den slags fyre og beundrede dem. Grundlæggende er det et spørgsmål om at være "on top of the game" for man vil gerne opfattes som en af de bedste, hvis ikke DEN bedste - for at gøre det er man nødt til at bearbejde sine skills!
Men hvordan blev du så lyrisk, hvordan udviklede du den evne?
Du mener det alvorligt, gør du ikke? (griner) Det kan jeg ikke svare på, det er umuligt for mig.. Det kender jeg ikke svaret på!
"Also full of action, my name should be a verb" (fra Colors soundtracket) - hvordan kommer du på en linje som den, ved du det?
Den specifikke linje blev inspireret af et undervisnings-tv-show, "School house Rock", hvor der var en karakter, der hed Verb (udsagnsord). Han er definitionen af et udsagnsord, og så satte jeg det bare sammen.
En stor del af din karriere udspillede sig i hiphops "golden era" - hvor stor en del af dine mc-skills hører du i nutidens rappere?
I en del af de rappere der er ude nu, kan jeg høre at de er heftigt inspireret og påvirket.. (Big Daddy afbrydes af larm, da M.O.P. kommer bragende ind i lokalet og råber op om hvor langt tilbage de går med Big Daddy... der udveksles fem svin og props, og interviewet kan fortsætte).
Der var en del konkurrence mellem dig og Kool G Rap, og nogle vil endda kalde det venligsindet "beef"?
Mig og G Rap var begge en del af det samme crew, vi var begge to med i Juice Crew - G Rap er min mand, derfor kan man ikke kalde det beef, der har aldrig været noget personligt imellem os. Jeg tror vi spillede en vigtig rolle i hinandens karrierer; vi plejede at snakke i telefon sammen om aftenen og spytte rim frem og tilbage. Han rappede noget han havde skrevet, og jeg rappede noget tilbage. Det var med til at udvikle og forbedre vores skills, for vi har altid respekteret hinanden som lyrikere, så det holdt os balanceret i forhold til branchen. G Rap er familie for mig - for life!
Hvad med ghostwriting - hvor meget skrev du egentlig for andre rappere?
Det var hovedsagligt for Roxanne Shante og Biz Markie, men der var få undtagelser - jeg skrev "I'm true to this" for Kurtis Blow, og noget for Rick James. Så var der en til som jeg ikke vil nævne her.
Du introducerede mere eller mindre R'n'B for Hiphop, og skabte en ny genre som banede vejen for folk som Biggie, Puffy og Jay-Z - du fik en del kritik for det, men hvad var formålet med at bringe den flava ind i hiphop?
Det jeg tænkte på var at skabe musik. En kunstner skaber et billede, og mange rappere sidder bare og laver rim: "I'm nice, I'm the best MC, I'm this and that" - sådanne sange forbliver bare sange. Jeg prøver at være mere kunstnerisk, og skabe et portræt. Jeg vil gerne vise flere dimensioner, hvor en sang handler om kærlighed, en anden handler om at jeg vil battle hvem som helst, en anden sang kan handle om en fest osv. Når alle de sange bliver samlet på et album, har du fået et komplet billede med alle dimensioner af Big Daddy Kane. Du har fået et indblik i Big Daddy Kanes liv, i mit syn på verden istedet for en lang sang, der handler om det samme.
Du har spillet mange roller, "The Preacher", "The Pimp", "The Loverman", "The Politician" - var det svært at håndtere alle disse roller?
Nej, egentlig ikke, for det er mit liv. Det er hvad jeg føler. Jeg ville elske at være den stemme der er opmuntrende til den sorte ungdom, der opfordrer dem til at gøre noget positivt med deres liv. Jeg er også den stemme der elsker at se på en smuk dame, og gerne vil tage hende med hjem. Jeg er også den person der elsker hiphop og gerne vil se det vokse, så det er altsammen Big Daddy Kane, og jeg prøver at dele det med verden.
For mange er du manden der "opfandt" rim der var ruff, rugged og smooth på samme tid - er det muligt at forklare hvordan du kom på den stil?
Jeg ved ikke hvordan jeg kom på det, men jeg elsker beats med energi, og det motiverer mig til at skrive. Især i 80'erne, hvor jeg brugte så mange ord på en linje. Når man bruger så mange ord, får flowet et swing til det, i modsætning til "Ain't no Halfsteppin" som er mid-tempo, "Smooth Operator" som er langsomt. "Raw", "Wrath of Kane" og "Warm it up Kane" er numre man kan bounce til samtidig med at de har et flow.
Fortæl mig om "Long live the Kane" og dit arbejde med Marley Marl?
På "Long live the Kane" startede vi med at kreere albummet udfra nogle beats jeg havde tænkt på i forvejen. Vi lavede numrene i Marley Marls hus, og de endte nogenlunde som jeg havde forestillet mig dem. Så ville han eksperimentere lidt med nogle andre dimensioner, "The day you're mine" som fulgte "Left me lonely" som Shan havde lavet og "I need Love" som LL lavede - jeg ville gerne forsøge mig med det, for jeg lytter til en masse langsom musik. Så var der festnummeret med Scoob Lover, hvor vi brugte Wild Style-temaet, for at bringe double-trouble stilen ind på albummet, hvor man rapper frem og tilbage og har det sjovt. Mister Cee, som var min DJ, var altid kreativ og satte en masse ting sammen, og man er nødt til at lytte til plader for at værdsætte det, for Cee konstruerede sange på en speciel måde. For mig var det interessant, for jeg ville bare gerne lære en masse og se tingene udvikle sig. Its a beautiful thing!
Var du overrasket første gang Marley Marl brugte sampleren til at manipulere James Brown og skabe noget helt nyt?
For mig var det en computeriseret måde at dj'e på. Det var essentielt det samme en dj gjorde når han loopede et 4-bar break, og hvis han var hurtig et 2-bar break, og blive ved så rapperen kunne flowe over det samme break. Det var nogenlunde hvad en sampler kunne på det tidspunkt, og det gjorde det let at lave plader! Vi drog fordel af det, men der var ikke nogen der ville stjæle andres musik, det var snarere en måde at vise respekt, for alle hiphoppere elsker James Brown. Det var først senere vi fandt ud af at vi skulle betale for disse samples.
På dit fjerde album, "Prince of Darkness", fik du en masse kritik fra de mere hardcore hiphopkredse, der mente at du bevægede dig for langt væk fra den originale lyd?
Enhver har ret til sin egen mening - jeg følte at hoveddelen af albummet var hiphop (inkl. "Prince of Darkness"-nummeret) selvom der var flere R'n'B tracks på end på de tidligere albums, men det var et hiphop album. Hvis folk vil opfatte det anderledes er det op til dem.
Spørgsmålet i 93 var om Big Daddy Kane kunne vende tilbage til rigtig hiphop - hvordan har du det med det nu?
Jeg er i live, jeg har det godt. Jeg arbejder på gadeplan, og folk kalder mig en legende. Der er folk der udgav noget sidste år og de er allerede glemt! Jeg får masser af anerkendelse og mad props uanset hvor jeg går. Jeg har det smukt! Jeg fortryder ingenting, og jeg er ikke sur over noget. Det er dog en skam at ting der blev skrevet og sagt af pressen for over 10 år siden stadig bliver opfattet som sandhed. Man bliver sat i en bås, og det sker ikke i andre musikgenrer.
Udover at være blandt de 10 bedste rappere nogensinde, har du også lagt fundamentet for Playeren indenfor hiphop, hvordan skete det?
For det første skal du vist ned på top 5! Og hvis der var nogen af dine favoritter herinde, kunne vi hurtigt skære det ned til 2! Anyway, som en MC er en af de vigtigste ting anerkendelse, og hvis man bliver anset som en af de bedste har man opfyldt sin mission! Mht. Player-imaget er det bare mig, der er mig. jeg prøver ikke at sætte nogen trends eller spille nogen roller. Jeg gør hvad jeg gør, og jeg gør det jeg godt kan lide. En masse mennesker respekterer mig for det, og en del over-respekterer mig endda så meget at de kritiserer mig! Det er en form for jalousi, og jeg har det lidt sådan, at hvis folk snakker om mig, så er det all good!
Du var involveret i The Nation of Islam, men samtidig var du "The Loverman", og folk havde svært ved at få de ting til at hænge sammen - hvordan kunne man være både som Marvin Gaye og Malcolm X samtidig?
Jeg prøver ikke at snakke dårligt om nogen, men hør lige her: Der er såkaldte præster, der molesterer drenge, og det er langtfra iorden! Min pointe er at der er større temaer i verden! Der er ledere, der sender folk i krig, og samtidig har de sex-skandaler hængende over hovedet! Jeg er en single black man! Og hvem jeg har sex med er min business og det rager ikke andre! Det vigtige er at du har nogen der forsøger at promovere noget positivt, og hey, jeg kan godt lide tøser. Hvis du kan lide noget andet, så gør det! Gennem hele min karriere har jeg forsøgt at være positiv og inspirere andre til at gøre det rigtige. I sidste ende bliver man belønnet eller straffet for sine aktioner, så det er et spørgsmål om hvordan du lever dit liv. Der er ikke noget der hedder perfekt. Hvis jeg kan guide nogen på den rette vej er det godt, men hvilken vej du går er helt op til dig - jeg ønsker ikke at kritisere nogen eller fordømme nogen, for mindre skønhedsfejl, for ingen er perfekt!
Hvis du kunne leve dit liv om, men som soul-sanger, hvem ville det så være?
Marvin Gaye! Ingen forklaring nødvendig, for Marvin var den største! Marvin Gaye var en fyr, der gav dig politiske albums, men samtidig var det seksuelle albums - forstår du hvor jeg vil hen? Og han turde lukke sine personlige ud i det åbne, han snakkede åbent om sine problemer i ægteskabet, ligesom jeg har gjort på "Troubled man" og "Mr. Pitiful".
Har du den samme "divided soul"?
Jeg ved ikke hvor du vil hen med det (griner) - jeg har ikke en divided soul, jeg ser på verden og ser den som en helhed, fremfor en masse små enheder. Jeg tror fuldt og fast på at der er noget bedre end det her, så jeg prøver at leve livet så godt som muligt, og jeg vil gerne sprede kærlighed mellem de mennesker jeg møder, og få folk til at have det godt.
Du har udgivet 7 albums, lavet nogle fantastiske ting indenfor de sidste par år, bl.a. med Alchemist - hvordan ser du din fremtid?
Min plan er at fortsætte med at lave guest-appearances, og så vil jeg gerne bringe nogle yngre kunstnere frem, som jeg synes har noget reelt at byde på, fremfor folk jeg kender. Jeg vil gerne introducere folk, der har skills og som har noget at bringe til hiphoppen, folk der kan lave et helt album, så fans'ne vil købe albums igen, istedet for at købe et mixtape. Jeg vil også gerne lave mere skuespil.
Er du skuffet over hvad hiphop er blevet til?
Det har sine fordele og ulemper. Talentmæsssigt og udgivelsesmæssigt er jeg ikke specielt glad, men på den forretningsmæssige side af sagen er jeg meget tilfreds, fordi en masse unge kunstnere har fået chancen for at tjene en masse penge, i modsætning til tidligere hvor man kun tjente penge på liveshows. Kunstnerne nu er entreprenører, og det er en fed ting.
Kunne du i 1986 have forestillet dig at hiphop ville blive sådan et monster?
Jeg har altid vidst at hiphop ville blive stort. Det kunne man se på hvor meget kritik det fik da det kom frem - politikere der kritiserede det og gamle mennesker der ikke kunne forstå det, fik en til at tænke på rockmusikken, og man vidste at den unge generation kom frem med noget, der ville blowe up! Det var et spørgsmål om tid..
Og med det takkede Big Daddy af, og gik senere på scenen og lavede en af de vildeste koncerter i lang tid...