”Double That!” – I studiet med Craig G & Wordsworth
Studiet i Typhoon’s Hangout ligger gemt bag en labyrint af hylder med plader og kasser med t-shirts og promotion klistermærker. Herinde indspiller Craig G og Wordsworth. De er som bekendt i byen for at spille til Midweek Brakes på Rust, men de har fundet et par timer til at lave et nummer med med Nobody Beats The Beats producerne Ashtiani & Baltzer.
Da jeg ankommer pumper beatet til sangen ud i rummet. Musikken er på en gang tempofyldt og dyster, med et par seriøse bas-hits som variation. Det minder mere om klassisk killa Queens hiphop, end de organiske breakbeats Nobody Beats er kendt for. Adam Ashtiani, der sammen med Martin Baltzer udgør duoen, fortæller de arbejder på et album der blander hiphop, dub og breakbeats med sang og rapvokal.
Pludselig kommer Craig G ud fra studiet. Klædt i en Green Bay Packers spillertrøje og en matchende kasket med G-logoet ligner den bredskuldrede mand, en der er klar til at gennembryde forsvarskæderne til Superbowl Sunday. Men lige nu er hans mission bare at forvandle en Phillies cigar til en blunt og slappe lidt af mens Wordsworth indspiller sin del af sangen.
Allesteds nærværende Typhoon introducerer mig hurtigt for Craig G, og jeg ser mit snit til at udspørge ham lidt om processen.
Hvor lang tid har I arbejdet på dette nummer?
Craig G: ”Vi hørte beatet i eftermiddags, og det har vel taget en times tid, at skrive versene. Wordsworth mangler lige tre takter før det hele er klar til at blive indspillet, men det gik ellers hurtigt, da vi begyndte at skrive. Vi var begge to enige om beatet minder om noget fra en mafia-film, så vi har lavet vores vers som mafiahistorier. historierne handler om, hvordan personer bliver forrådt af deres venner, så sangen kommer nok til at hedde ”Betrayed.””
Hvordan er det at arbejde sammen med Wordsworth, har I prøvet det før?
”Vi har rappet sammen før, og lavet en masse shows og freestyles, men vi har aldrig været med på samme nummer. Det var faktisk cool at prøve, for vi fandt ud af vi skriver meget ens. De historier vi har skrevet er begge to real life drama’er, der udvikler sig til det værre, så det virkede naturligt vi skrev et tredje vers, hvor vi binder vores historier sammen.
Laver du mange af denne slags projekter, hvor inspirationen skal komme med det samme?
”Ja. Det er faktisk den måde jeg arbejder bedst på. Hvis jeg sidder og lytter til et beat for længe begynder jeg at hade det, og så får jeg aldrig skrevet noget til det. Jeg har indspillet lang over 150 sange i min karriere, og jeg finder stadig nye måder at skrive på.”
Vil det sige du kunne skrive en sang med et nyt emne hver dag?
”Det er det jeg gør for tiden. Jeg arbejder på to albums, der er ved at blive udgivet. Et nyt soloprojekt og et konceptalbum med min mand Will Pack. På det seneste har jeg lavet et nummer ca. hver dag”
Er der nogle emner du synes er bedst at skrive om, og har du udviklet dig siden du startede?
”Jeg vil sige jeg bedst kan li’ at fortælle historier fra hverdagen, og det bliver jeg bedre til hele tiden. Da jeg startede med at rappe, var det vigtigt at prale, for at etablere mig som navn. Nu ved alle jo hvem Craig G er som freestyler og MC, så kan jeg ligeså godt bruge opmærksomheden til at udvikle mig kreativt.”
Wordsworth er åbenbart blevet færdig med sit vers, for han inde fra studiet, kan man høre han begynder at indspille. Verset ligger som det skal, men han bruger et par takes på at fange den rigtige stemning. Da han er tilfreds med et take lyder det indefra fra boksen: ”Let me double that one,” og herfra arbejder Wordsworth målrettet på at få finpudset nuancerne i verset. Efter indspilningen er færdig hører vi tracket sammen, og Craig G gør klar til at gå i vokalboksen for at lægge sit vers ned. Jeg skal selvfølgelig også høre, hvad Wordsworth synes om processen.
Har det været et nemt track at lave?
Wordsworth: ”Jeg synes ikke man kan sige det er nemt, for det er jo en kunstnerisk proces at skabe et nummer. Men det har fungeret godt, og mig og Craig G har arbejdet godt sammen. Og så var det et fedt beat at rappe på, fordi det lagde op til man skulle flippe et koncept.”
Er din force at rappe om koncepter? Jeg synes tit dine tekster befinder sig et sted mellem story-telling og beskrivelser.
”Det er nok rigtigt, det med beskrivelserne. Jeg kan godt li’ at være præcis i mit ordvalg når jeg rapper, og se hvordan jeg kan få et nyt aspekt frem i en sang, selvom konceptet har været brugt før. Ligesom nummeret ”Travels” fra det sidste Masta Ace album, der bruger vi piger som gennemgående tema for at være på rap-turne.”
Hvordan er det at arbejde sammen med folk som Craig G og Masta Ace? Skal du også arbejde sammen med de andre fra ”The Symphony”?
"Hehe, det er da beærende at rappe sammen med de legender, man har hørt musik med da man var yngre. Jeg føler lidt jeg viderefører den stil rapperne havde på de tracks. Altså den originale MC-personlighed, der skulle videregive et budskab på den dopeste måde. Jeg har ikke tænkt på om det skal være en strategi, at arbejde sammen med alle på ”The Symphony,” men det kunne da være spændende at rappe med Kool G Rap, for jeg synes han havde det bedste track.
Ville du være i stand til at lave sådan et aggressivt, gangsterrap vers, som passede til Kool G Rap’s stil?
”Hey, jeg kan lave rap, der passer til alle stilarter, det handler bare om, hvordan jeg tilpasser min attitude til den anden rapper. Hvis musikken inspirerer til man skal rappe aggressivt om penge, bitches og pistoler, jammen så er det det jeg rapper om, men selvfølgelig fra Wordsworth’ s perspektiv.”
Som du ser det, kan man så bedst beskrive rap som film, digt eller dokumentation, når man har den tilgang til det, som du har?
”Hmmm, jeg tror ikke man kan beskrive rap som andet end kunst. Det er sin egen genre, og selvom jeg måske bruger beskrivelser mere end andre rappere, betyder det ikke jeg laver en anden slags rap. Men når Craig og jeg laver et nummer som dette, bruger vi selvfølgelig træk fra film som du siger, men også fra vores hverdag.”
Craig G er for længst færdig med sit vers. Han lytter til det uden for vokalboksen, og gruppen af mennesker er generelt imponerede over, de forskellige takes. Adam Ashtiani sidder og panorerer rundt i optagelserne, og næsten alle takes har en forskellig attitude. I en af optagelserne har Craig G rappet superaggressivt og understreget alle skiftene i rimmynstret. Wordsworth kan bedre li’ det take, hvor Craig G rapper afslappet, og lever sig ind i den fiktive hovedpersons problemer. De bliver enige om, det ville passe bedst til den overordnede stemning, så Craig G annoncerer: ”Let me double it then,” og går tilbage i vokalboksen.
Da han er færdig og tilfreds med resultatet, er det igen tid til at slappe lidt af. Imens har studiet fået besøg udefra, bl.a. af U-Manden, der kender Craig G fra tidligere og skal hilse på sin homie. Frednukes ruller igennem med en beat-CD og Jesper Skoubølling skal hurtigt skyde et par portætter. Mens der bliver drukket øl og dåsecola’er spørg jeg lidt mere ind til Craig G’s bedrifter.
Hvad vil du sige, er det du er mest berømt for?
Craig G: ”Det ved jeg ikke rigtig. Det er nok de første numre jeg lavede, ”Droppin’ Science” og ”The Symphony”. Der var også en periode, hvor jeg var mest kendt som battlerapper, omkring den tid hvor jeg battlede med Supernatural.”
Hvordan opstod den battle egentlig? Var du kendt som battlerapper i New York?
”Ja, det vil jeg sige. Jeg rappede næsten hver uge på ”Mr Magic’s Rap Attack” radioshowet, og når jeg fik muligheden battlede jeg de andre deltagere derinde. Da jeg så fik chancen for at battle Supernatural omkring 1994, tænkte jeg det ville være en god måde at vise, hvordan vi old school rappere stadig kan slå alle de nye hotte cats.”
Jeg har hørt noget om Bobitto The Barber havde noget med det at gøre også?
”Det var meningen, det skulle foregå på Bobitto’s radioshow, men det blev på Lyricist Lounge i stedet. Det var faktisk også federe for stemningen i clubben hjalp mig med at slå ham.”
Supernatural taler ofte om battlen i interviews og virker lidt bitter over måden det foregik på.
”Ja. Jeg har set hvad fyren siger om mig. Men lad mig slå dette fast: Hvis Supernatural havde lavet et hitalbum efter den battle havde ingen bekymret sig om jeg vandt. Den eneste grund til han stadig snakker om det er fordi han kun kan finde ud af at lave freestyle-shows, hvor han leger med stemme og imiterer rappere. Så hey, det var ikke mig der ødelagde Supernatural’s karriere, det var ”Buddha Blessed It” albummet han lavede, der ødelagde hans karriere”
Vil du sige den battle er den bedste du har haft?
”Det er slet ikke den battle jeg har rappet bedst i. Den bedste battle jeg har været i er nok en mod Headcrack fra Texas, for han var en sjov fyr der matchede mig godt, men den battle er det kun folk der var den club i Texas, der kender til. Ellers har jeg battlet Proof fra D-12 på The Shelter i Detroit, og nu hvor The Shelter er så legendarisk på grund af 8 Mile, er det da en cool bedrift at have slået Proof der.”
Var det derfor du blev valgt til skrive nogle af battlesne i 8 Mile?
”Nej det var det ikke. Det er fordi Eminem har stor respekt for mig som rapper, og syntes jeg var den der kunne repræsentere tiden omkring 1995 bedst. Vi kender hinanden helt tilbage fra Rap Olympics i Los Angeles, hvor Eminem jo tabte i finalen. Han var rasende over han tabte, og det var jeg også, for jeg var dommer i konkurrencen og jeg havde stemt for ham. Men den anden rapper Otherwise vandt fordi han er i crew med Aceyalone fra Freestyle Fellowship, og Aceyalone og hans boys var de andre dommere. Men for at sætte det på plads var Eminem langt den bedste battlerapper den aften.”
Kunne du have slået ham?
”Hehe, det kunne jeg vel. Hvis vi skulle battle ville det udelukkende være for at teste skills, og det ville være i et værelse, hvor kun vi og vores homies skulle se det. Men vi har aldrig battlet hinanden, udover de battles som jeg jo skrev til filmen. Jeg skrev det shit hans mostandere rappede, og det Xzibit og de andre rapper i frokostpausen udenfor fabrikken.”
Hvordan er det at være kendt som ham, der har skrevet for de figurer Eminem vinder over?
”Det er da en ære, men samtidig betyder det også mit album ”This Is Now” ikke blev det hit jeg havde håbet. Alle troede det kun ville handle om battlerap og 8 Mile, og det var slet ikke det jeg havde på hjerte, man bliver virkelig sat i bås som battlerapper.”
Det var ellers et ret stort projekt med store producere som Premier og Marley Marl, plus du indspillede i D&D, hvordan var det?
”Det var fedt, atmosfæren i det studie var fantastisk. Det er lukket nu, som du måske ved. Premier har købt det og lavet det til ”Hit Quarters” med det har ikke samme stemning. Det nye projekt jeg udsender har mange af de samme producere med. Jeg har lavet tracks med Premier og Guru og Marley Marl også, selvom vi ikke taler så meget sammen mere. Nu er jeg i øvrigt flyttet til Las Vegas, det er vildt billigt at bo der.”
Spiller du så No Limit Texas Hold ’Em poker?
”Man kan da ikke bo i Las Vegas og gamble samtidig. Man ville gå fallit, hvis man gjorde!”
Nummeret er næsten færdig nu. De to rappere arbejder med omkvædet. Og efter de begge har lagt et take de er tilfreds med siger Wordsworth: ”Let me double that man, I know what I’m doing.” Hvorefter han går tilbage i boksen og lægger et par variationer på linierne, så de lyder meget mere fyldige. Det hele er blevet som det skulle indenfor et par timer, og både rapperne og produceren ser tilfredse ud. Jeg spørger hurtigt Adam Ashtiani om han har haft indflydelse på emnet, der bliver rappet om. Han svarer han overlader han til rapperne, for hans job er bare at sørge for de har gode produktioner at arbejde med.
Pludselig møder Tue Track op i studiet. Til min overraskelse er det er meningen Craig G skal indspille et vers til et nyt projekt Tue T arbejder med. Der er ikke særlig lang tid tilbage før rapperne skal spille til Mid Week Brakes, og Typhoon spørger om de behøver komme hen på hotellet først. Det mener Wordsworth er en udmærket idé så han kan se godt ud ’for the ladies’, hvorefter han fyrer en teaterlatter af. Uanfægtet af arbejdspresset sætter Tue Track beatet på, en uptempo elektro-produktion, der mest minder om et hæsblæsende Malk De Koijn nummer. Craig G lytter i to minutter, siger han har et vers der passer, og går i boksen.
Han rapper et vers og beder om at høre det. Han lyder ret tilfreds men laver en ny optagelse, hvor han leger mere med flowet, og ud kommer linier som: ”Remember, the hand is quicker than the eye / And I’m sicker than the guy / Suffering from emphesyma / Many careers got sent to the cleaners’!” Teksten matcher beatet perfekt og på fire takes ender tre af dem på den endelige version af mixet. Selv Craig G virker imponeret, og går ind for at lave noget introtalk til nummeret, der ender med han bl.a. siger: ”En-to, en-to – Craig G på mikrofoooon.” Jeg får også en hurtig mulighed for at høre, hvad Wordsworth har på tapetet, så han får tilbudt ham en øl før jeg ivrigt kaster spørgsmål efter ham. Han svarer høfligt: ”No thanks man, I don’t drink, I don’t smoke, I just rap!”
Fortæl lidt om, hvad du arbejder med for tiden…
Wordsworth: ”Jeg promoverer stadig mit solo album ”Mirror Music” det er ude på Half Tooth Records, og det klarer sig fint i staterne. Jeg har lavet en video, der er i rotation, så jeg er meget tilfreds med albummet.”
Mange har nok hørt dig på Masta Ace’s nyklassiker ”A Long Hot Summer.” Vil de folk også kunne li’ dit soloalbum.
”Det vil de helt afgjort. De to albums er lavet i samme ånd, og jeg har samme tilgang til rap som Ace. Vi laver sange med mening, og sørger for at holde den originale hiphop ånd i live.”
Hvad med Punchline, har du slået ham ihjel eller er der et nyt samarbejde på vej?
”Hehe, han er med på albummet, så nej han er ikke død. Vi arbejder bare på forskellige ting nu. Faktisk har vi talt om at lave et helt album, hvor Punchline, jeg selv og Masta Ace og Big Strick rapper. Det ville være nogen crazy koncepter vi kunne rappe om!”
Mange var også imponerede over, hvor godt I rappede sammen til Århus Took It, hvis du kan huske den koncert?
”Selvfølgelig. Der var virkelig gang i crowden til det show, og jeg tror måden vi arbejdede sammen blev overført til publikum, der også følte fællesskabet. Det er også derfor det er cool at arbejde sammen med en rapper som Craig G, der også improviserer fantastisk. Vi prøver at lave noget nyt hver gang vi arbejder sammen. Jeg håber bare vi når at få freestylet til sidst i showet i aften.
Er der ellers noget materiale på vej, vi skal holde øje med herhjemme?
”Ja. I skal helt bestemt holde øje med Beatminerz albummet, der laver jeg et crazy nummer med Last Emperor. Og så er jeg begyndt at arbejde meget sammen med Oh No fra Californien. Vi tænker på at lave et album sammen.”
Så Last Emp fra Philly og Oh No fra Cali, hvornår skal du rappe sammen med en dansker?
”Hey jeg er åben for alt. Jeg har lavet et virkelig godt track med en fyr fra
Schweiz, så hvis han kan, hvorfor så ikke Danmark??”
Lige før der skal til at lukkes og slukkes i studiet, spiller Tue Track et nyt beat, som Craig G og Wordsworth tydeligvis er glade for. Wordsworth prøver at presse Tue til at sælge ham beatet, så han kan bruge det til intronummer på sit kommende album. Typhoon kommanderer de to freestyle legender tilbage i vokalboksen, og de næste tre minutter er der ren improvisationsdrama. Craig G lægger ud med at rappe om alt fra Christiania til Hiphop.dk, hvorefter Wordsworth overtager og igen hyper beatet og Tue Track, næsten som en freestylet salgstale. Da rapperne er færdige hører de det grinende igennem, og er enige om de kan være stolte af resultatet.
På tre timer i studiet har Craig G & Wordsworth fået skrevet og indspillet et helt nummer til Ashtiani & Baltzer, lagt gæstevers og omkvæd på en kommende Tue Track kreation og indspillet en eksklusiv freestyle, som vi forhåbentlig får at høre på hiphop.dk.
Og så har jeg ikke engang talt alle de adlib-spor drengene har fået lagt ned, for Wordsworth og Craig G kan nærmest ikke røre en mikrofon uden at afslutte med at spørge: ”Hey, let me double that!”