Nobody Beats The Beatnuts – I studiet med JuJu & Psycho Les
Jeg mødte første gang JuJu fra Beatnuts, da han spillede til Aarhus Took It 2002. Jeg havde fået opgaven at hente Beatnuts i Tirstrup lufthavn, så gruppen kunne optræde samme aften, men der var ikke tegn på hverken JuJu, Psycho Les, Al Tariq eller Roc Raida som lineuppet lød var med flyveren. Lettere slukøret vente jeg hjem til Århus, hvor mange tråde blev trukket i, og det endte med Beatnuts lovede at komme med næste fly. Så dagen efter står jeg igen i Tirstrup, da Beanuts entrerer lufthaven – eller det vil sige JuJu entrerer Lufthavnen med et par homies. Undrende spørger jeg, hvor Psycho Les mon er, hvortil JuJu – med et grin der afslører en togskinnebøgle – svarer: ”This here’s my man Moon, he knows all of Les’ lyrics!”
På dette tidspunkt vidste ingen dette svar en temmelig hvid løgn, så der er god stemning mens minibussen bevæger sig over Djursland mod Aarhus Took It. Efter JuJu af fire-fem omgange har påpeget hvor meget afgangsterminal minder om både gangster og afghaner, spørg han mens han kigger ud over Mols Bakker, hvad folk egentlig laver herude. Jeg fortæller landbrug og fiskeri nok er de store erhverv, hvortil han lamslået svarer: ”Farming and fishing?! Y’all need to step up y’all game!”
Flashfoward til tre år senere. Beatnuts – i form af JuJu og Psycho Les - rocker erfarent, professionelt, og lettere rutinepræget natklubben Rust. Klassikere som ”Reign Of The Tec” og ”Props Over Here” blandes med nye numre som ”Originate”, og den proppede klub er fuld af medlevende fans. Numrene afsluttes behørigt med eksplosioner, men kreativt nok har Beatnuts også en række lyde af maskinpistolsalver og endda heksehyl (!) som pause bang-bang. Højdepunktet rammer, da de spiller ”No Escapin’ This” og der bliver hoppet og hujet selv på de bagerste rækker.
Men Beatnuts er ikke kun i byen for at spille en natklub, der skal også indspilles, så efter koncerten slutter drøner jeg på cykel videre til Typhoon’s Hangout på Vesterbro, hvor The Nuts er i studiet. Indenfor er der imidlertid tilstande der tenderer ragnarok. Nuts har inviteret en stribe kvindelige fans med til indspilningen, så ud over JuJu, Pyscho Les og Les’ bror er der fyldt med højrøstede jyske blondiner samt Typhoon og Adam Ashtiani, der prøver at holde styr på indspilningen.
JuJu er i boksen, og Psycho Les står udenfor og fletter det sidste af sin tekst sammen. De skriver korte vers, og det hele glider ret hurtigt. JuJu lægger hurtigt sit vers ned, og går ud for at chille mens Psycho Les gør sig klar. Mellem indspilningerne når jeg at fange JuJu til et par opklarende spørgsmål om fremtiden.
Hvad har I gang i for tiden?
JuJu: Det samme som vi altid har gang i. Vi indspiller til et nyt Beatnuts album, vi skal jo holde vores fans beskæftiget. Men samtidig har jeg også startet et soloprojekt.
Oh, spændende, fortæl lidt om soloprojektet.
Det er mig og Large Professor, der har arbejdet lidt sammen om det. Vi bringer musik med den klassiske Queens lyd tilbage. Det bliver kun hårde beats og hårde raps, ingen catchy’e hooks eller noget som helst!
Large Professor’s album klarede sig ikke så godt salgsmæssigt, selvom der var gode beats på, hvad tror du var i vejen?
Extra P rapper bare som han altid har gjort, og jeg tror ikke folk er klar til den slags rap mere. Beatsne der imod var fantastiske, kan du huske ”Radioactive”, damn. Men på dette projekt updater vi rappen til den stil, folk i ’the hood’ kan li’ – det bliver stort!
Har du egentlig ikke lavet et soloprojekt før? Jeg kan huske Sandbox solgte noget, der hed ”Jihad Allstars”…
Shit, kan du huske det? Det var kun for nogle få indviede – mine Corona Queens niggas. Men ja, jeg har lavet et projekt. Det er den måde jeg laver penge på, eller en af måderne. Jeg er altid ude i min hood for at hustle, mand!
Hvordan regner du med din karriere skal udvikle sig, skal du være Def Jam præsident ligesom Jay-Z?
Jay-Z burde give os halvdelen af sin løn lige nu, for vi har indspillet med alle stjernene på Def Jam, og i det hele taget alle stjernene i hiphop på et eller andet tidspunkt. Folk anerkender ikke at det ofte er Beatnuts der har skabt lyden til mange megastjerner, og vi er mindst ligeså kvalificerede til at fortælle hvad et hit er som alle andre. Det er på tide vi får vores props over here, haha!
Psycho Les er gået ind i boksen. Han er først lige blevet færdig med teksten, der handler om at bladre pladestakke igennem, mens en sur ejer af pladeforretningen helst vil smide Beatnuts ud. Der går et par takes før han kan bruge nogle af indspilningerne, for han skal vende sig til at rappe over beatet. Han har ondt i halsen og tager kun meget modvillig sine takes om. Tøserne er blevet mere højlydte og beretter for hinanden hvilket hotel, det nu er Beatnuts bor på. Efterhånden bliver det lidt af en blæksprutteopgave for Adam Ashtiani både at punche Les’ verselinier ind, samtidig med han skal tysse på forsamlingen. Imens er JuJu begyndt at belemre Ashtiani med om han kan få håret klippet på samme måde som ham, for han vil gerne slippe af med sin afro. Adam tilbyder at hente sin trimmer, men Beatnuts-rapperen er allerede gået videre til at tale om noget andet.
Efterhånden får Les et vers ud af det, og vi hører det i studiet. Det lyder ret godt, men det sidste ”Don’t bite it” falder lidt for tidligt, så han rykker ind og tilføjer ”You can’t fight it!” og så er alle glade. Jeg havde glemt, jeg i øvrigt skulle opklare en mulig beef, der kunne være på vej, for til koncerten sagde JuJu mellem et par numre: ”This is real hiphop, not The Game man, we don’t play no games.” Så jeg spørger hvorfor den bemærkning faldt?
Juju: For os er det ligeså naturligt at sige vi ikke har noget med The Game at gøre, som at vi ikke lyder som Usher. Han er bare en helt anden slags hiphop, mand, den der MTV stil. Jeg kan godt li’ 50 Cent, jeg kendte 50 Cent da han bare var en hustler i Queens som mig, men du får aldrig Beatnuts til at rappe ’Go shorty, it’s your birthday’.
Typhoon’s hangout er fyldt med plader, og naturligt nok begynder rapperne at rode i dem. Specielt da de finder Typhoon’s autografsamling spærrer de øjnene op, og snakker lidt om de autografer de selv har derhjemme. De opdager også et Nobody Beats The Beats billede, hvor en gravko er i gang med at begrave, hvad der ligner flere tusind plader. Typhoon fortæller, at det faktisk var en del af hans samling der røg, hvilket vækker betydelig mistro hos Beatnuts. De finder også artiklen Mugshot Magazine bragte om dansk hiphop, og JuJu begynder endda at læse den. Da jeg bagefter spørg hvad han syntes om artiklen er han mest optaget af Danmark har en rapper, der hedder Gigolo Jesus – ”That shit is made for exposure!”
Før det hele afsluttes skal, der laves et par shoutouts bl.a. til DJ Noize’s fredagsshow på P3 og Nobody Beats The Beats. JuJu, der er på sin 10nde Tuborg øl sender varme shoutouts til både DJ’sne og dansk ølbrygning, men da han skal sende shoutouts til Ashtiani & Baltzer går noget alligevel galt i fonetikken…
”Ashtiani and who??! Damn man, I’m a gangsta! they can be Ashtiani & Ballzta!”
Selvom det føles som om tiden er gået med at drikke øl, og høre fire teenagetøser berette om deres københavnertur, har Beatnuts brugt tiden utrolig effektivt. De fik lagt deres vers ned som de skulle, sendt shoutouts som det sømmer sig, og dermed slutter endnu en tur i studiet. Når det kommer til at få jobbet gjort klokken to om natten, midt i røgskyer, ølflasker er det virkelig sandt – Nobody Beats The Beatnuts.