Joe True - Skills, Musikalitet og Personlighed!
"Heeey Joe, hvor fanden skal du hen... hvordan skal det ende... hvordan - hvordan er den? Åh Åååh Åh Åååh(...)". Tonerne pumper ud fra mit anlægs højtalere og ryster støvet af de ellers slidte lydforstærkere. Nummeret er fra Joe Trues kommende plade og er både friskt og lyrisk inspirerende. Men samtidig får teksten mig til at spekulere på hvad der egentlig sker med Joe True i disse dage, og ikke mindst hans debutalbum "Den Ægte". Meget har været skrevet og fortalt igennem de sidste par år, men både hoved og hale har været svære at finde, så jeg besluttede mig for at opsøge kilden selv. En torsdag formiddag bevæger jeg mig derfor ned på det lokale "Grillhouse", hvor jeg har aftalt at mødes med Joe True, for at stille ham nogle indgående spørgsmål over en döner med det hele! Det er der kommet dette dybdegående interview ud af omkring rapperen, musikeren og personen Joe True...
Hvem er Joe True og hvad skiller Den Ægte fra de andre knægte?
Joe True er rapper, og forhåbentlig en rappers rapper - altså med fokus på det tekniske, skills, fremføring, originalitet og rimkreativitet osv. Men udover det vil jeg gerne være mere end bare en rapper, jeg vil også gerne være musiker. Jeg er jo startet ud med at have fokus på rap og skrive mine tekster og rim og oparbejde det, men når man har disse musikalske ambitioner og min udfordringstrang bliver man på et tidspunkt mere interesseret i at lave "hele" numre hvor helheden fungerer - at veksle imellem det tekniske og det simple. Altså fx med omkvæd, at blive bedre til at lave hooks der fænger, så tracket rykker. I mit crew, Helt Sikkert, har vi altid været meget rimfokuseret... altså rim bare for rimenes skyld. Men efterhånden er en af udfordringerne blevet at putte noget mere af sig selv i, så udtrykket bliver mere personligt, men stadig at kunne rumme elegancen og det kreative ved rimene. Det jeg har som en mærkesag er, at blande det, som nok hovedsaligt er en undergrundsting, altså den lyriske kvalitet, originaliteten, det rå udtryk, energien og komprisløsheden med den form som fængende sange skal have... altså det bedste fra det hele. Så får du noget musik som er originalt, avanceret og teknisk, men som stadig har de der umiddelbare lag som gør at det kan appellere bredere. Der synes jeg, at folk generelt vægter det ene eller det andet - jeg synes det er de færreste der formår at få det hele til at gå op i en større helhed. Jeg har det lidt sådan, og jeg blev citeret for det i Information forleden hvor jeg sagde til ham, at: "missionen er, at lære undergrunden at lyde hot og lære overgrunden at flyde godt"... altså bare være fri af konventioner og så bare lave god kreativ Hiphop-musik, som er sig selv og ikke prøver at ramme den eller den kasse. Så kan det være hardcore hvis det er det der er krævet eller mere smooth hvis det er det der er krævet - altså nå hele vejen rundt. I bund og grund handler det om at favne det hele... hvis du sidder med et Joe True nummer, så skal alle elementerne være intakte og tilstede: Det tekniske - friske og originale rim, hooket skal være bangin´ og gå i øret, produktionen skal være tight - sig selv og personlig, stemmeføringen skal være der... altså vellyden sammen med det mere grimmey! Det er hele pakken og det skal være fuldbyrdet!
Hvorfra finder du inspirationen til dine tekster?
Det er meget forskelligt. Jeg hader generelt når folk siger at rap er som terapi for dem - jeg brækker mig over det - men altså jeg har da et track på pladen, som jeg hev frem hver gang jeg var helt nede i kælderen. Så kunne jeg skrive på det, og det var sgu også som at få nogle ting ud af systemet - men jeg kunne kun finde det frem når jeg var helt fucked, fordi ellers orkede jeg ikke at sidde og vade i de der ting. Andre gange kan det være et beat man hører, fx kan man tænke: "Åh det her kunne jeg godt høre en historie over..." og så har man måske en ting som man har gået og tænkt på kunne blive en fed sang - så parrer man de to ting, og så har man sig et nummer. Andre gange er det rimet der bestemmer hvor man skal hen... man har fx en linie og "hvad rimer på den - nå, det gør det" og så lader man sig bare flyde med, hvor rimene bestemmer farten. Nogen gange er det jo også bare en griner... fx har jeg en ven som tit slynger sådan nogle "catch-phrases" ud og uden egentlig at prøve, så kommer jeg til at rime på dem. Der er sgu flere gange hvor hans, ja et eller andet lort han har fyret af, har givet mig en idé til noget at skrive. Så det kan være så mange ting. Generelt handler det bare om at være obs og så finder man ting der lige fænger... det kan komme fra så meget!
For ca. tre år siden gik snakken omkring albummet "Flugtaktion KBH"... hvad skete der med det?
Der skete det at Nicky Steeze, som jeg arbejdede med, fik travlt med en masse andre ting - han gjorde karriere, hvor han startede i et beskedent support job, og i løbet af "no time" endte som første-mand under direktøren i det her firma. Så han fik travlt og "Arbejd - Arbejd" (griner)... Så han blev nødt til at sige: "Det her vil jeg sgu rulle med, og så har jeg altså ikke tid til at lave musik". Så hev vi Klumpen og Machacha ind og der kom pludselig nogle helt andre ting på bordet, som lå langt fra det som Nick lavede. Jeg begyndte også selv, at synes det var federe at rappe om "Nørrebro Hotride" end om at være rumpirat. Så udtrykket ændrede sig lidt og de to størrelser var ikke rigtig kompatible, så på et tidspunkt valgte vi at sige: "okay, det her er ikke Essensen, det her er Joe True". Vi skulle ikke prøve at blande det sammen, beats´ne var for forskellige - Essensen var mere den der funkbaseret stil med hand-claps, pruttebass og med universerne og persongalleriet... det var jo rumpirater, Orla Frøsnapper og derud af (griner) - Mens Joe True har mere rod i virkeligheden og mit virkelige liv.
Har du videreført nogle elementer fra "Flugtaktion KBH" til "Den Ægte"?
Der er faktisk en enkelt ting som jeg har taget med fra "Flugtaktion KBH" fordi det er så sindssygt vildt. Rappen er simpelthen for fed og selvom det er gammelt bliver det bare ved med at holde. Det er også her hvor man virkelig kan sige at: "det her er ren rap - ægte rap-æstetik", og det vil jeg altid have med. I dag når jeg på et tidspunkt smider min plade, så vil jeg sgu gerne pointere, at jeg er en rappers rapper og at skills er vigtigt for mig. Det vil altid være der - også når der skal snakkes personlige emner. Det skal altid ligge på et fundament af skills og teknik.
Apropos snak om udgivelser: "nu var den der, og så alligevel ikke" - Frygter du for forventningens pres?
Nej, det synes jeg ikke. Jeg håber jo selvfølgelig, at folk kommer til at føle det og det tror jeg også de vil. Hvis folk kan lide Joe True og kan lide nogle af de ting, som vi har snakket om, så skal de nok blive glade. Det er Joe True hele vejen. Så jeg går ikke og har noia... Jeg synes virkelig, at det er så godt og at det er noget som folk vil kunne bruge.
Du fik yderligere en masse hype grundet din bøf med F.I.P... hvor meget lagde du i denne battle og hvorledes påvirkede den dig?
Jeg mente da det jeg sagde da jeg sagde det... jeg sad jo ikke bare og lavede det for at svine nogen til. Vi var bare trætte af at blive "kaldt ud" på plade og så lavede vi et nummer, så lavede de et respons og så kan man vel godt sige, at så lukkede jeg den - det tror jeg nok at der mange der vil mene. Men altså det var det. Det var rapperen i mig, som jo også repræsenterer Helt Sikkert, som tog det personligt. Selv har jeg ikke gået og taget det til mig. Jeg ville sgu egentlig helst have, at det hele bare kunne være "All love". Det kan det vel os godt efterhånden - jeg synes i hvert fald ikke det er noget at hænge sig i længere. Men det var sgu sjovt - det tror jeg også at de syntes (griner). Det andet track det skrev jo bare sig selv og blev lavet på en periode over to dage - der var så meget battle over det og jeg lå flad af grin hele weekenden (griner). Så det har både været wacked at der skulle være "beef" og dårlig stemning, det var unødvendigt og vi kunne godt have været foruden, men på den anden side syntes rapperen i mig jo også at det var fedt. Men i bund og grund burde vi jo bare kunne løfte det hele i flok - det er jo en lille scene hvor alle er i samme båd og burde kunne komme godt overens med hinanden.
Diktafonen slukkes og Joe får en bid mad. Imens snakker vi lidt om min medbragte diktafon og kommer kort ind på hans skrive-teknik...
(...)Jeg har aldrig selv haft en diktafon. Når jeg går med rim i hovedet, så glemmer jeg dem ikke igen. Jeg går simpelthen og nørkler så meget med det, at det sætter sig fast derinde. Jeg banker det igennem igen og igen. Jeg skriver også flowet samtidig med at jeg skriver lyrikken. Jeg ved præcis hvordan jeg vil have at det skal lyde. Så det er lidt ligesom at skrive melodier, her skriver du bare rap-flows. Så nogen gange må jeg virkelig sidde og nørkle med, at få mængden af ord og stavelser til at passe ind i den rytme jeg har i hovedet. Så flowet er altid skrevet og ligger helt fast på forhånd, og så prøver jeg at ramme det så meget som muligt når jeg går i boksen.
Hvilke musikalske inspirationskilder har betydet mest for dig gennem årene?
Med hensyn til Hiphop, så det som jeg blev fanget af, var den der energi og "anderledeshed". Jeg er jo tilbage fra den tid med de første Run DMC- og Public Enemy-plader. Jeg har den her single "Hey Joe", som er en kronologisk historie og går fra hvordan jeg, som lille knægt rendte rundt og rappede og mimede over disse plader. Det var virkelig noget som rykkede... altså Run DMC var bare så "Fresh" og vilde. En gruppe som Public Enemy blæste fuldstændig hjernen ud på mig - den der komprisløshed og "oppositionsting" - det var snarere en bevægelse end en rap-gruppe. Soldater med Uzi´er på scenen, cirkelspark og Flavour med sit ur og den der stil - det er sgu stadig den største Hiphop-gruppe nogensinde... Den mangler at blive toppet. Så er der også en fyr som Redman, som er en af mine favorit Mc´er og også Common Sense da han kom ud. Man kan vel sige, at det er folk som disse der har været benzin i tanken da jeg selv begyndte at rulle med at lave rap. Det er virkelig dem som har gjort sådan, at jeg har tænkt: "Hey, det her vil jeg sgu også". Men jeg har nu været hele vejen rundt - fra at høre alt hvad der lige var, til at være fuldstændig indædt og kun høre hardcore, og videre til at slæbe mere soul og funk ind osv. I dag har jeg det sådan, at er det god musik, så er det god musik. Det er en alt for stor verden og der er alt for meget god musik til, at det kan passe at der kun er én genre der holder - der er simpelthen for indskrænket.
Hvem pumper på dit anlæg i øjeblikket?
Jeg hørte lige Devin the Dude inden jeg gik hjemmefra - jeg følte mig bare så laid back, har kun sovet i tre timer, så det var dejligt smooth. Men ellers noget som fx Promoes plade, som kom ud sidste år (red. "The long distance runner"). Det var den vildeste plade i 2004 - så fucking imponerende... Så tight, så musikalsk, så kreativt og dygtigt. At kunne holde det nede på den måde, som han gør og alligevel blowe op - det er sgu flot. Så hører jeg meget Cam´ron og Diplomats for tiden, som er en helt anden ting. Promoe er den her righteous rastafari og så Cam´ron med sine lilla pelse og bucked out lort, men han er bare så teknisk. Det er virkelig de færreste der kan holde det nede som han kan - jo langsommere jo federe. Det er stil. Man kan virkelig føle det de laver og man kan mærke dem komme ud over højtaleren. Det er det vigtigste ved musik - at du bliver overbevist når du hører det. Så kan det næsten være hvad som helst.
Hvem har produceret til din egen plade?
Det har Klumpen og Machacha.
Har du måttet gå på kompromis med egne ideer eller idealer?
Nej tværtimod... jeg har bare gjort det på min måde. Jeg tror ikke på at designe eller tænke sig til ting. Jeg synes historien viser, at det "back-firer" lige tilbage i folks fjæs hvis musikken er for tænkt. Selvfølgelig skal musikken rykke og man kan godt sætte sig ned og sige: "hey, det er mere hensigtsmæssigt hvis vi gør det sådan og sådan fordi, så får vi et mere bangin´ nummer". Så selvfølgelig skal man tænke sig om når man laver musik, men man skal ikke forsøge at konstruere eller designe det for at kunne lefle for nogen. Det giver sgu bagslag. Så bare lav det, så du selv kan føle det... så lyder du også overbevisende og som jeg nævnte tidligere, så kan folk også bruge det til noget.
Du har jo tour´et en del i løbet af det sidste år... hvordan har folk taget imod dine nye ting?
Jeg synes, at jeg bliver taget rigtig godt imod alle steder jeg kommer. Et andet aspekt til det er jo også hele Live-tingen - det har vi altid gået meget op i. Én ting er at indspille, men ved Live-shows er der nogle helt andre ting du skal være obs på for, at folk får en fed oplevelse. Det handler om at nå ud over scenekanten og vise, at det er en fest vi har her.
Udgivelse! Du skriver på din hjemmeside, at du har prøvet forskellige døre af... hvad sker der nu?
Lige nu står den lidt og vipper. Vi satte nogle datoer og prøvede en masse ting af, men jeg vil hellere fortælle historien når den enten er - eller ikke er blevet til noget. Jeg har det også lidt sådan, at nu kører vi den hele vejen - jeg forsøger at få den ud i så stor stil som muligt, fordi produktet virkelig er til det. Jeg vil gerne give denne plade så god medfart som muligt - det synes jeg den fortjener. Så lige nu er det sådan, at vi udgiver den når vi er klar til at udgive den. Så lang tid kommer der ikke til at gå, men datoen vil først blive sat præcist når vi ved hvad vi ruller med. Men i hvert fald skulle den meget gerne komme i en ikke alt for fjern fremtid (griner). Jeg kan helt klart sige, at den er på vej!
Laver du så stadig nyt materiale til albummet?
Altså der ligger jo et helt album klart, men vi er faktisk gået i studiet igen. Vi har været ude i et stykke tid, men så er gejsten og lysten til at lave tracks kommet tilbage. Så hvis vi falder over en guldklump kan det da godt være, at den kommer på i stedet for noget andet. Det vil jeg da ikke udelukke, nu hvor vi alligevel ligger inde med den.
Har du gang i nogle projekter udover "Den Ægte"?
Nej, altså jeg har gang i Joe True. Vi er allerede i gang med, at indspille tracks til den næste plade, fordi vi vil ikke have, at der skal gå så lang tid igen. Så når bolden først begynder at rulle, så skulle den gerne fortsætte med rulle i en eller anden grad. Så lige nu giver vi den gas og laver nogle fede ting - og måske bliver et track skiftet ud her og der, så det kan blive en endnu federe debut-plade. Men vi er i hvert fald i studiet igen i stor stil med nye ideer og nye ting.
Kan vi forvente en Joe True tour i 2005?
Det er på nuværende tidspunkt kun på skitseplanet, men det vil jeg da ikke afvise.
3 ord om albummet "Den Ægte"?
Uha, tre ord om "Den Ægte"... det er lidt svært at koge ned idet man kommer langt omkring og ud i mange afkroge, men essensen af albummet er nok: Skills, Musikalitet og Personlighed!
En sidste kommentar?
Rigtig god chili (griner)... ej, men altså jeg glæder mig bare til at få pladen ud... jeg glæder mig til at give den til folk og dele den med folk!
Vi rejser os fra bordet - smider de sidste rester ud i skraldespanden - og forlader stedet. Med formiddagssolen let skinnende i vore øjne, spadserer vi ned ad Nørrebros støvede gader hvorefter jeg hilser Joe True og siger tak for et hyggeligt interview. Selv føler jeg, at jeg er blevet klogere på manden, kunstneren og rapperen Joe True... nu er der kun tilbage, at vente i spænding på albummet "Den Ægte"!
Hold dig opdateret og tjek mere info ud om Joe True på www.joetrue.dk!