Obie Trice - Store Vega, fredag 20. Marts 2004
Sommervejret bragede ned over hovedet på mig i form af lårfede regnsstråler og skarp kuling da jeg ensomt bevægede mig på cykel til Store Vega. Hvad skulle jeg forvente af Shady/Aftermath Records nyeste skud på stammen? Eftersom som undertegnedes anmeldelse af selvsamme kunstners album jo var af en middelkarakter, var jeg spændt på om "The O´ster" kunne levere en præstation live, der overgik pladens lettere trivialitet.
Jeg var desværre kommet for sent til at se opvarmningen af Gisli, så det kan ikke give min mening om, jeg håber mine eventuelle læsere vil vise overbærenhed. Stemningen var faktisk ret intens og stresset, men på en positiv måde, som når man har en date kl. 17.45, men først skal på arbejde, vaske tøj, handle ind, fodre katten og lægge kabale, altså givtigt stress (det siges at være sundt). Der var en gang beroligende Kanye West på højtalerne under ventetiden, som dog ikke gjorde publikum mere rolige. Den meget blandede crowd agerede med spontane handlinger der spændte fra højlydte flerstemmige "Obie, Obie, Obie" ølkorstilråb, til hårdtpumpet indendørskarate.. sådan!
Kl. 21.05 kom så det store øjeblik.. troede vi. En DJ entrerede scenen og gav 3 sekunders arbejderscratch plus et mic-check og lyset blev dæmpet. Men han gik igen og efterlod folk spændte til bristepunktet og på de yderste tåspidser. Først kl. 21.18 gik det løs og mon ikke folk jublede. Obie Trice gik stille og roligt med tilhørende "What´s up Copenhagen?!" ind på scenen, fulgt af en samling back-ups (og en body-guard eller to) som jeg i min håbløse ignorance troede var medlemmer af D-12, primært på grund af den enormt overvægtige hovedbackup, som havde en slående lighed med Bizarre. Jeg fandt dog ud af at dette ikke var tilfældet. Showet startede ud med de obligatoriske opfordringer til at kaste vores hænder i vejret, "wave `em from side to side" og forme O´er med henholdsvis tommel- og pegefinger, (O = Obie Trice... sejt..) alt sammen over et tungt og gennemtrængende beat. De fantasifulde håndtegn blev efterfulgt af to numre lige til at hvæsse den søde musiktand, det drejede sig om et nummer jeg ikke umiddelbart kunne identificere og "Deips" fra Eminems "The Eminem Show". Lyden i Vega var o.k. god, ikke overvældende Tivolis koncertsal-smuk, men vokalen var klar og de forskellige beats tilpas mikset i niveauer med tilhørende passende volumen. Efter de to første numre skulle vi råbe lidt med igen: "When I say Shady, You say Motherfucker" osv. Så´n noget almindeligt hype-lir det skal jo til en gang imellem. Selvfølgelig skulle nogle idioter lige prøve at tirre Obie og hans kumpaner op ved at kaste øl og anden væske fra bæger på scenen, men trods disse infantile forsøg på at ødelægge stemningen, syntes jeg faktisk han klarede situationen glimrende ved ikke at gå C. L. Smooth-amok på publikum, men bare forsætte med et tørt "fuck it, let´s get on with the show".
Og det gjorde det så. Først skulle Obie og den tykke backup drikke på tid, mens temaet fra "Sam´s bar" (Cheers) væltede ud af højtalerne, ganske underholdende efter min mening, hvorefter "Rap Name" blev blæst op for fulde gardiner. Stemningen var nærmest euforisk da der endelig kom et reelt nummer fra de optrædende parter, masser af arme i vejret, masser af hoppen rundt, men desværre var nummeret for kort, trods den ellers gode eksekvering. Dette gjaldt desværre også "Average Man", hvor der kun blev spillet til efter første vers. Pauserne var krydret med masser af pistolskud og ladegreb, som trods sin ghettoness hurtigt blev en anelse irriterende. Så kom aftenens efter min mening bedste musiske indslag i form af "Shit Hit´s The Fan" hvor Dres vers blev spillet først med indlagte breaks, så publikum kunne rappe med. Og det kunne de til min store overraskelse faktisk ganske kompetent. Når der blev lukket ned, så fortsatte crowden, og det med en entusiasme, så selv Obie Trice måtte give den op. Herefter faldt showets kvalitet dog desværre støt, og nåede ikke på noget tidspunkt op på et niveau som under "Shit Hit´s The Fan". Først kom "Oh!", som virkede fint, men det var desværre igen alt for kort, og derefter nok aftenens dummeste indslag, da DJ´en spillede "Criminal" fra Eminems "The Marshall Mathers LP". Hvad fanden er meningen? Det kan godt være det er et godt nummer, men man har ikke betalt 260 kr. for at høre Shady-Camp numre fra cd'er live, man har betalt for at høre Obie Trice!! Nu må jeg be´ om mine himmelblå..
Så kom i rækkefølge "Spread Yo Shit", "We All Die One Day", hvor 50 Cents dødsagtige, gotiske omkvæd virkede godt i den store sal, "Follow My Life" og "Don´t Come Down". De forskellige numre virkede godt med gennemtrængende energi, og trods de øredøvende pistolskud, var de faktisk linket nogenlunde professionelt sammen. Trods dette led showet dog stadigvæk under numrenes korte varighed, og de mange Eminem- og Shady Records referencer, gav mig efterhånden en irriterende følelse af at det mere var et live Shady/Aftermath-reklamefremstød end en koncert. Så skulle der til min overbærende hovedrysten hentes damer på scenen. Okay, Alkaholiks ( kendt som "Tha Liks", for ikke at skade deres image og salgspromotion for meget..?) har gjort det før, uden at jeg der syntes det var særligt morsomt, men her blev situationen sat yderligere i sørgeligt relief, da pigerne (grupperet efter størrelse af bagdel, mindste yderst til venstre, største yderst til højre) efter Obies ord: "I´m a polite Man. I don´t wanna see no Hooters.. I wanna see some Ass!!!" stod i 5-6 stive minutter med ryggen til publikum og gjorde et noget mislykket forsøg på at ryste røv mens der blev spillet en smule af "Lady" og så "Bad Bitch" for resten. Okay, jeg er ikke puritaner, og pigerne havde jo selv valgt det, men jeg syntes faktisk at det kunne have været fedt hvis de i det mindste havde fået lov til have front imod crowden, for ud over hele indslagets ligegyldighed, syntes jeg faktisk det var lidt ydmygende for dem.
Så, efter en gang "Do you wanna go home?!!", blev der braget op for "The Setup" som med sit stemningsfulde beat gjorde god figur, men igen var alt for kort. Nu, tænkte jeg, må de da give den lidt mere gas, eventuelt med et helt nummer, og dette skete med "Got Some Teeth", hvor salen gik rimeligt agurkz, og jeg hoppede med i baren. Yes, tænkte jeg, nu har de fået stemningen op, jeg håber de holder den i live… men nej, de valgte at slutte af og sige tak for i aften. Præcis kl. 22.10 gik Hr. Trice og en del følgesvende af scenen, og overlod os til et overstadigt team bestående af DJ´en og to backup rappere, der forsøgte at pumpe stemningen op med en omgang Shady Records-diskotek med playlisten: noget nyt D-12-shit jeg ikke fangede navnet på, "Without me", "P.I.M.P.", "Squaredance" og "In Da Club". Jeg stod lidt i min undren og overvejede om det er normalt at man i hip hoppens moderland USA afslutter (eller fortsætter) en koncert med forsøg på lidt club-stemning.. jeg syntes ikke det passede ind her. Den eneste grund til at jeg blev stående, var min overbevisning om at Obie ville vende tilbage som den bibelske fortabte søn og give et eller to ekstranumre. Der blev jeg dog skuffet, for det gjorde han ikke. Slukøret bevægede jeg mig uden for i regnvejret for at vederkvæge min lettere skuffede sjæl med et par dåsetuborg.