Blastmaster KRS-One @ Train, Århus
Det var med en blandet følelse af forventning og frygt at jeg imødeså aftenens koncert med KRS-One. Ville det blive en koncert med Blastmaster Kris, der kastede om sig med hits, eller ville det blive en kedelig historietime med The Teacher, der gerne ville lære de unge lidt om hvor det der hip-hop kom fra?
Ved ankomsten var Train ret tomt, men langsomt blev der fyldt op langs væggene, rundt om ved bordene og i baren. Pladsen foran scenen var mennesketomt, men det så ikke ud til at genere DJ Noize, der gav sig til at scratche lidt til bl.a. Claimin' Respect. Straks myldrede det frem med glade hiphoppere, og inden Noize var færdig med at rive i pladerne, var festen for alvor i gang. En Per Vers i højt humør indtog scenen, eskorteret af sine faste følgesvende, Nappion og Luco.
Per Vers var virkelig skarp, og numrene fra Vers 1.0 fungerer rigtig godt live. City of Dreams, Skattesmæk, Black Power og Brandalarm kom fint ud over scenekanten, og samspillet mellem de fire på scenen er blevet betydeligt bedre siden jeg sidst så dem live som opvarmning for Masta Ace (hvor det dog var Static i stedet for Noize). Noize fik også god plads til at rive i pladerne, hvor der blev cuttet up i Apache og Made You Look, taget baselines ud af Hard Knock Life, og endelig mødet mellem DJ, human beat box og sprød vokal over Don't Look Any Further. Alt i alt en fremragende opvarmning.
Efter en mindre pause, var det endelig blevet tid til aftenens hovednavn, KRS-One, der kom ind på scenen, eskorteret af verdens gladeste hypeman, Chief Rocker Busy Bee. Efter at have fået publikum til at hoppe rundt og lydmanden til at skrue umenneskelig højt op for lyden, begyndte KRS at spille sange. Rækkefølgen er smuttet, men i flæng kan nævnes: A Friend, Outta Here, Black Cop, 9mm Goes Bang, The P Is Free, Criminal Minded, My Philosophy, Ah-Yeah, MC's Act Like They Don't Know, The MC, Step Into A World og Hip-hop vs. Rap.
Til min store fortrydelse valgte KRS kun at spille et enkelt vers fra numrene. Det er muligt, det er en bevidst strategi for at glæde så mange som muligt, men jeg foretrækker det lange, seje træk med hele numre frem for de mange afbrydelser.
Ud over at spille hits, blev der også bustet freestyles, skrevet autografer i massevis og givet lektioner i hip-hoppens 4 elementer. Ved introduktionen til breakdance, blev en håndfuld lokale breakere inviteret på scenen til at lave lidt halløj, hvilket de så ud til at nyde i stor stil. Busy Bee fik også lov til at rappe lidt super oldschool lir, hvilket lød rigtig fedt. Som afslutning på showet gik KRS ud blandt publikum og stod midt i det hele og rappede. Fra min position på sidelinien var det lidt svært at se, hvad der foregik, men der var i hvert fald trængsel, og det må have været en speciel oplevelse for dem, der stod lige der, hvor det foregik.
Efter at Per Vers havde været en ekstra tur på scenen for at lege hypeman, kom KRS ud og gav et par ekstranumre, inden det hele var forbi og publikum gav sig til at trisse hjemad. Samlet set var det en noget kort seance. Opvarmning, pauseplader og KRS selv havde varet mindre end to timer, hvilket på ingen måde er overvældende, når man tænker på at KRS har 20 års materiale at vælge imellem. KRS er for mig indbegrebet af en live-performer, men jeg synes ikke at showet levede op til forventningerne. Der var for meget ligegyldig snak og for mange halve numre. Dog var der en vis tilfredsstillelse ved bare at ha set manden og hørt numrene live, så aftenen var ikke spildt!
Billeder @ Studenter Jølaw