Promoe - "White man's burden"
Jeg glæder mig usandsynligt meget til den kommende Talib Kweli plade. Mange vil mene, at han er lige righteous nok, men hans musik og tekster har på en eller anden måde bare altid talt til mig.
Indtil den dukker op kan jeg så glæde mig over det skandinaviske svar på Talib. Promoe - rastafarirapperen fra svenske Loop Troop - har nemlig lige begået en plade, der både stilmæssigt og indholdsmæssigt kunne minde om en Talib Kweli plade. Med andre ord - og qua mit førnævnte syn på Kweli - en usandsynlig fed skive.
"White man's burden" er Promoes kommentar til den ulighed, der eksisterer i verden, samt alle de løgne Jordens befolkning er blevet fyldt med, hvoraf den største er, at den hvide mand skulle være alle andre mennesker overlegne. Den er ligeledes et angreb på hele den vestlige civilisation og dennes måde at prøve at få andre kulturer til at blive som vores ved at kritisere religiøsitet, økonomi og demokratier rundt om i verden.
Der er med andre ord lagt i ovnen til en ordentlig røvfuld politisk rap.
Det starter dog ikke så politisk igen. Første nummer hedder "Up!" og er i bund og grund en lad-os-komme-igang-med-albummet-sang. Dj larges super-sentimentale beat med en trompet, der få mig til at tænke på den ensomme klovn(hvis der er andre der kender ham)er virkelig en herlighed at lytte til og er hurtigt blevet sådan et nummer, man lige tager en gang mere.
"Time travellin" featuring Assassin handler om, hvor nemt det er at begive sig rundt i forskellige tids-zoner i vores globaliserede verden. Men den handler også om, hvor nemt det er blevet at bevæge sig rundt mellem kulturer, styresystemer, racer, fattigdom og rigdom.
"Tick tock the tick tock the clock keeps tickin away - what time is it in N.Y. today. Tick tock the tick tock the clock keeps tickin away - what time is it in Bagdad today"
En meget finurlig lille brug af udtrykket "What time is it?", som jo både kan betyde "Hvad er klokken?" og "Hvad sker der?". Intet mindre end genialt af Promoe i mine øjne.
På titelnummeret får vi den revolutionary Promoe, som vi har set ham mange gange før - senest på "Long distance runner" fra 2004 og Loop Troops "Fort Europa" fra 05.
"I was hatin my white skin and hatin my gender
didnt wanna represent murderers and rapists
the white mans burden is not what you heard it is
it aint about a mission to christian the heathens
but its connected to that vision of us as superior beings"
Og i omkvædet fortsætter Promoe med distanceringen fra sin hudfarve og sin historie
"I can't carry the weight I can't bear the burden
my heritage´s too heavy for my shoulders
can't bury the hate it bubble up to the surface
and history repeat itself all over".
Udover at dette nummer er utroligt politisk(højrefløjen i de lande albummet udgives i får ihvertfald et navn mere på deres dødslister), viser Promoe her, at han rimteknisk er velfunderet. Han rapper sig nærmest stakato igennem nummeret, og det passer perfekt til Large´s march-lignende beat. Det er helt klart et af albummets absolutte højdepunkter såvel beat- som lyrikmæssigt. Ét af hele albummets rimmæssige oplevelser ligger også her på nummeret:
"When the black cloud´s filling youre lungs
you dont have to speak german to know the meaning of angst"
"Headache" er mere i samme boldgade. Vores tid løber ud, vores sæd er dårlig pga. kemikalier og stress, vi er alle syndere og vores sjæle er for længst væk, og det er i det hele taget et nummer, der indeholder de fleste at de tanker, der ellers er på albummet.
"Thinking´s a headache - thats why we avoid it
thougt reveals truth and the pain of the facts..."
"The leaders got headaches
givin the people more headaches
aint no need for paramedics
this disease is too deadly"
Pladen er utroligt afvekslende. Måske ikke rent indholdsmæssigt, idet mange af teksternes indhold er så revolutionært at stormødet i "Ungeren" ville klappe i deres små hænder - hvis de da ikke var optagede af at holde om brosten! Men musikken og den måde teksterne leveres på af Promoe er meget afvekslende. Der forsøges med mange forskellige beats, såvel melankolske som mere monotome. Rappen veksler fra den mere traditionelle levering over stakato, som jeg nævnte før og dobbelttempo, som det er tilfældet på nummeret "Long sleeves in the summer". Derudover indeholder pladen selvfølgelig - da Promoe jo er indbegrebet af Jamaica uden at være det - raggarap, muffin, dancehall (kald det hvad I vil!).
Når alle roserne så er givet, skal det alligevel siges, at det meget er en humør-plade. Det er ikke én man sætter på når-som-helst. Men har man alligevel fat i Talib, Mos Def, Common, Public Enemy, Paris eller X-clan, kan man sgu godt fortsætte med "White man's burden".
Er man til rap med indhold, kan man roligt få sine bucks op af lommen til denne plade.
Synes man i forvejen, at Common og Talib er lige righteous nok, er man nok better left without.
Jeg tilhører første kategori = "White man's burden" er en superplade!