Kanye West - "Graduation"
Så er Kanye West færdig på skolen og albummet "Graduation" blev udgivet samme dag som 50 Cents "Curtis" - den 11.september. Der har været meget snak om salgstal for de to albums, men det er næsten synd at skulle sætte dem op mod hinanden. For ganske vidst er det rap fra østkysten, men så stopper det også der. For Kanye har lavet et album der knapt nok kan sammenlignes med de tidligere albums, "College Dropout" og "Late Registration". Det skal dog ikke forstås negativt, men hvis man forventer samme niveau og stil, på dels beatsne og rappen, bliver man nok overrasket.
Albummet starter med "Good Morning", som mest af alt er en typisk halvsoulet intro af Kanye. Men der er også samplet fra Elton John og voice samplet fra Jay-Z. De 2 første tracks minder dog om noget Kanye 'bare' tager på rutinen.
De første mange tracks er produceret af Kanye selv, med lidt hjælp fra bl.a. Timbaland og Allday og ikke mindst Daft Punk på den noget nær geniale førstesingle: "Stronger". "Stronger" er bifaldet herfra, da det er her på pladens 3. track at man hører hvad Kanye er bedst til: at eksperimentere og det lykkedes i en sådan grad at han nok har været i stand til at ramme et bredere publikum med denne single - airtime har den mildest talt fået meget af!
Andre numre som "The Glory" og "Homecoming" er ikke just noget der visser Kanye fra sin gode side, bl.a. er feat'en fra Chris Martin (Coldplay) noget som mest af alt skærer i dine ører. Det gør "Good Life" ligeledes, for det er ikke et nummer der matcher resten af pladen. Om det er "Konvikt" stjernen T-Pain der ødelægger nummeret er op til lytteren, men her er opskriften på en sød hit single så brugt at den falder igennem i min bog. Den er dog valgt som den reelle andensingle fra "Graduation" og man kan se videoen her: http://videos.onsmash.com/v/p9Bk7dD5pzw9Mskx
Men det afløses af et af pladens bedste og mest hypede numre: "Can't Tell Me Nothing", hvor alt fra Young Jeezys addlips til Kanyes eget sublime beat harmonerer perfekt sammen. Produktionsmæssigt er det dog også noget der skubber grænser, med en herlig layer, bassgang og ikke mindst de mega catchy blæsere. Generelt er det bare det nummer man er tilbøjelig til at skifte hen til når man sætter "Graduation" på. Man kan ligeledes se en video til dette track, om end i en noget anderledes fortolkning fremført af en vis Zach Galifianaki, og efter min mening ret så morsom. http://videos.onsmash.com/v/Md1JmbQYrHSqEShz
"Barry Bonds" er produceret af den for mig ukendte Nottz, men det er faktisk en virkelig god produktion som også skiller sig ud fra andre numre på pladen da den er tung og indeholder fede breaks.
Kanyes arrogance er ikke altid til at holde ud tekstmæssigt, men man griner sgu lidt når han støver sig selv af, så at sige, men han bliver outshinet af Lil Wayne som gæster nummeret. Jeg bekender at være betaget af Lil Wayne, dog synes der at være længere og længere mellem hans gode gæstevers efterhånden. Det er dog ikke tilfældet her, men måske de bare skulle ha' ladet Weezy om sit vers og omkvædet.
Cirka midt på albummet afløses det ene gode nummer efter det andet og "Drunk And Hot Girls" er et af de numre der vokser på én. Hver gang man hører det, opdager man nye ting i beatet og ikke mindst den cool titel på nummeret bliver flippet herligt af den gode Hr. West. Mos Def gæster også, men frem for et vers, synger han i et lille mellemstykke med strygere og hele pivtøjet. Og det han tilfører nummeret er prikken over i'et sammen med Kanyes humor og ironi vedrørende de fulde og flotte piger.
"Everything I Am" er pladens perle. Klaveret, bassen og cuts'ne på den stille og rolige produktion er sublime og hele stemningen på tracket går i en højere enhed. Han har fået lidt hjælp af bl.a. George Clinton og DJ Premier, men personligt er jeg glad for at Common sagde nej til det beat. - det får man fortalt med linien:
"Common passed on this beat/
I made it to a Jam/
now everything I'm not/
made me everything I am"
Pladens sidste track er en hyldest til Kanyes "Big Brother": Jay-Z. Det er nok det nummer der balancerer mest mellem det corny og cool. Men hvis man lytter til det et par gange, kan man måske godt forstå hvorfor han har lavet det track og til dels vælger at lægge det som det sidste nummer på "Graduation". Desværre tvivler jeg på at det er sidste gang manden vælger at hylde mister Roc-A-Fella!
Alt i alt er "Graduation" et album man godt kan købe og lytte nogle gange til, men nogen milepæl har Kanye West ikke sat i sin egen karriere denne gang. Det skal dog siges at coveret er ret så listic udført med cool grafik, farver og bamser. Der er desværre lidt for mange irriterende indslag på "Graduation", men de gode tracks løfter den virkelig op.