Magermayn - "Fisse, Stoffer & Skruetrækker"
Da jeg fik stukket denne udgivelse i hånden, vidste jeg ikke rigtig, hvordan jeg skulle reagere på det. Jeg følte lidt, at konceptet med at lade en fuldstændig ukendt person rappe provokerende og sexistiske sange, var en smule brugt. Det er set så mange gange før, og der er sjældent andre end præpubertære drenge, der vil kunne bruge CD'en til andet end en halvdyr freesbee. Det var dog heldigvis ikke sagen med dette album.
Efter et par linier blev det ret tydeligt, at det ikke bare er mig, der har været uopmærksom mht. undergrundens rappere, og derfor ikke er stødt på ham. Han må være helt uerfaren til at rappe. Det er ikke just raptalentet, der holder pladens niveau oppe. Manden kan dybest set ikke rappe. Han flower aldrig helt synkront med beatet, og rimteknikken rækker nogenlunde kun til at gentage det samme ord i slutningen af hver sætning, trække på stavelserne og ændre udtalen. Underligt nok betyder dette dog ikke, at albummet ikke er lytteværdigt. Det virker ligefrem som om, at det er helt bevidst, at manden rapper så dårligt.
Denne plade er nemlig ikke helt som de andre. MagerMayn er ikke en, der lægger en særlig stor ære i trippelrim og avancerede flows flettet sammen på kreative måder. Det er nemlig et hundrede procent humoren, der bliver fokuseret på. Som jeg nævnte i indledningen, virker det hele meget primitivt og sexistisk, og det er da også rigtig nok. Alle teksterne handler med få undtagelser om, hvor god han er til at kneppe, hvem han gør det med og hvordan han gør det. Alt sammen leveret med en tilpas mængde overdrivelse og en herlig flabethed, der gør, at alle - lige fra den mest ekstreme feminist til aknebefængte teenagere i sæddunstende værelser, - opfatter ironien og ved, at det her er ikke seriøst. Som han rapper det på nummeret "Din Kæreste":
"Vil du være en player, så lyt når jeg lærer diiig/
For din kæreste er også en af mine kæresteeer/
Hun elsker mig, fordi jeg putter pik i heeend'/
lige før du kommer hjem og du slikker heeend'/
og du ka' smage min pik, når du kysser heeend'/
Ryd sofaen homie, Mager flytter iiind/
Knepper hend' i røven til hun skeler/
Indse det mayn, din dame er en deler/
At din dame gi'r dig neder på/
gi'r mig feder på/
Knepper hende til hun ikke kan sid' eller stå/
Hendes følelser er noget jeg skider på"
På trods af de manglende teknikse evner og den ringe erfaring med rappen, er der ingen af de ellers dygtige gæsterappere, der for alvor udfordrer MagerMayn. På "Så Sofistikeret" kigger Milo & Inspired forbi. De leverer to vers, der, uden dog at være direkte dårlige, forbliver fuldstændig anonyme. Duoen formår på ingen måde at leve sig ind i Magers specielle univers, men kommer blot med to helt normale club-vers. Efter en hel plade kun med syrede sexfantasier fra MagerMayns dybt forskruede hjerne, virker det hele lidt malplaceret, og i det lange løb er det ikke noget, man husker.
Gísli, der ellers altid imponerer mig, virker også en smule tam. Man må dog give ham, at han i det mindste lever sig ind i MagerMayns verden og leverer et perverst og halv-homoerotisk vers. Til hans forsvar skal det dog også lige nævnes, at han denne gang rapper på dansk (er det ikke første gang nogensinde fra hans side?), hvilket måske er grunden til, at han ikke er på sit vanlige niveau. De synth-prægede produktioner er der ikke meget andet at sige til, end at de ligger på et godt, stabilt niveau.
Konklusionen er denne gang lidt svær at lave, da det er en plade, som vil dele folk op i to grupper. Den ene forguder ham og synes, at han er fantastisk morsom. Den anden synes, at det er helt ufatteligt plat, og at en mand med så dårlig teknik ikke bør udgive en skive. Det hele handler dybest set om, hvorvidt man forstår humoren. Er man i stand til at se bort fra en sjældent set ringe teknik og finder teksterne morsomme, vil man elske sig selv for at have investeret i pladen, hvorimod resten må tage til takke med en halvtredskroners bordskåner. Jeg vil derfor give den en midterkarakter og sende folk en opfordring om at tjekke op for, om det mon er noget for dem.